3 fantastiske ting ved at blive far / Derfor er nybagte fædre så tossede

En af de ældste konflikter i verden må være konflikten mellem de, der ikke har børn, og de der lige har fået børn. De nybagte forældre fortæller vidt og bredt om amning, afføring og soveproblemer, mens den anden part forsøger at se interesseret ud og sidder og drømmer om en samtale om alt andet i hele verden – eller en statusupdate på Facebook, som IKKE er et billede af den nye lille guldklump.

Omvendt kan nybagte forældre have svært ved at forstå, hvornår andre måske har behov for at fordrive tiden med noget, der for nybagte forældre virker meningsløst: ”At gå på diskotek og drikke hjernen væk eller se film hele natten er jo noget, man bør stoppe med, når man bliver voksen” osv.

Stemplingerne

Jeg har følt mig stemplet som ikke-forælder og forælder, men samtidig er jeg sikker på, at jeg også selv har været flittig til at stemple. Jeg er fx medlem af Facebookgruppen: ”Nej til billeder af dit barn som profilbillede”, mens jeg stadig nærmest daglig lægger et billede op af purken. Dog har jeg ham ikke som mit profilbillede endnu, men hvem ved, hvornår det sker.

Se for eksempel på billedet. Det er sommer, men alligevel er min ben blege, for jeg har ikke været meget udenfor. Min t-shirt er krøllet, men jeg har ikke taget mig tid til at stryge den (det gør jeg normalt). Der er rod i baggrunden, for energien er der ikke til at rydde op. Men alligevel smiler jeg. Det er jo sådan set underligt. Men jeg smiler, fordi min søn smiler. Det er det vigtigste i netop dette øjeblik, og alt andet er ligegyldigt.

En mægling

Da jeg stadig er nybagt far, vil jeg gerne prøve at gøre mit til at parterne kan forstå hinanden. Det vil jeg gøre ved at beskrive tre fantastiske ting, jeg oplever ved at blive far. Der er skrevet mange bøger, blogindlæg og klummer om oplevelsen, men jeg synes ofte at det handler om alle de ting, man går glip af, hvorefter der bare står, at det er en fantastisk oplevelse.

Jeg håber, at det kan gøre de vordende fædre (eller de, som ikke vil have børn) klogere på, hvorfor nybagte fædre er så tossede. Hvad er det, vi som mænd oplever, der gør at vi vælger anderledes end tidligere? Derudover håber jeg at andre fædre får sat ord på, hvad det er, vi oplever. Således er det også mit håb, at parterne i én af verdens ældste konflikter kan mødes lidt på halvvejen.

For hvad er det egentligt, der er så fantastisk?

1: Jeg føler mig stærk

Nu kan jeg risikere, at rødstrømperne kommer efter mig, men der sker altså noget med én, når man bliver familiefar. Den lille purk er helt og aldeles forsvarsløs overfor omverdenen, og det øger beskyttertrangen voldsomt: Jeg har nu en familie, jeg skal beskytte, og det føler jeg som værende min opgave. Jeg ved ikke, om det hænger sammen med, at jeg går til kampkunst, men det er i hvert fald nogen, der skal komme og gøre mine nærmeste noget – om det så skal komme til kamp. Det sker forhåbentligt aldrig, men bare det at mærke mit ansvar gør, at jeg føler mig stærk (på trods af manglende søvn).

2: Jeg føler mig fokuseret

Undersøgelser har vist, at en mands testosteron-niveau rent faktisk falder med op til en tredjedel, så snart han bliver far. Fra naturens side har han nu kæmpet om sin mage for at videreføre arten, så nu er der ingen grund til, at han er så krigerisk længere, og derfor falder udskillelsen af det mandslige kønshormon. Det gør os selvfølgelig ikke mindre til mænd, og som jeg har skrevet ovenstående, føler jeg mig faktisk stærkere. Samtidig stiger oxytocin-niveauet, og det er fællesskabshormonet, der altid følges af serotonin, som er et lykkehormon. Der sprøjter med andre ord exstacypiller rundt i min krop, når jeg er sammen med min søn og min kone.

Det er sikkert derfor, at mange nybagte forældre isolerer sig. Det skyldes selvfølgelig også mange praktiske årsager, men vi bliver ganske enkelt endnu lykkeligere af hinandens samvær, og så er det jo naturligt at holde fast i det. Det betyder samtidig, at jeg er meget opmærksom på alt, jeg foretager mig væk fra familien. Disse aktiviteter SKAL nu give mening, da det er tid væk fra familien.

Derfor bliver man mere opmærksom på, hvad man får ud af de ting, man foretager sig. Det behøver ikke at betyde, at man kun tager på arbejde og så tager hjem. Det kan sagtens være samvær med venner, biograftur, træning osv., men det sker bare med et andet fokus. Jeg gør nu ting, jeg ved, giver mening for mig. Det bliver man sjovt nok også lykkeligere af. Derfor får jeg ved at blive far også mere ud af alle de andre dele af mit liv. Det ekstreme fokus på familien, har intet at gøre med, at følelserne for andre mennesker og aktiviteter i ens liv er blevet mindre. Puslespillet er bare blevet større.

3: Jeg oplever verden forfra

Den anden dag var jeg færdig af grin. Pomfritten (som han af og til kaldes) lå og stirrede på sin hånd. Pludselig udbrød han ordet ”Ma!”, hvorefter han slog sig selv på næsen og begyndte at græde. Jeg grinte, fordi jeg tænkte, at det er spøjst, at den lange evolution af mennesket stadig kan efterlade os så dumme. Lige nu griner han helt ekstremt, hver gang jeg rækker tunge af ham, og hvad er det sjove egentligt i det?

Her har vi måske også et eksempel på, hvor irriterende nybagte fædre kan være at høre på: De små historier, som ikke handler om noget, men som vi alligevel deler med største interesse.

Men for mig er de eksempler på, hvordan alt her i livet skal læres fra bunden. Bare det at kunne styre sin hånd, så man ikke slår sig selv, er en kæmpe udfordring fra starten. Og sådan fortsætter det. Derfor begynder man også selv at se verden forfra. Når pomfritten studerer vores hjem, som om Mona Lisa hang på alle væggene, begynder jeg også at se på, hvordan vi egentligt har indrettet os. Når han reagerer på lys, lyde og kontakt, begynder jeg også at lægge mærke til de små ting, jeg efterhånden har glemt eksisterende. Og indtil videre er han kun otte uger (Ja, man lærer også at måle alt i uger), så jeg er sikker på, at jeg har til gode at opleve verden på mange nye og fede måder igen. Men modsat min egen barndom har jeg nu refleksionsevnen, der gør det til en ekstra stor oplevelse.

Selvfølgelig kunne jeg sagtens skrive et blogindlæg om manglende energi, tid og frihed, men dels er der skrevet rigeligt om det, og dels er det kun bagateller i forhold til ovennævnte. Jeg krydser fingre for, at det bliver ved med at være sådan :-)

Kommentarer

Heidi Rasmussen siger:
1. September, 2012 at 22:06

Hej Tommy!

Stort tillykke med guldklumpen!

Vh Heidi (3.g græsk og latin)

Skriv en kommentar