Alt det der kommer indefra

Buffet,  brandtaler og bib-lyde

Fredag d. 25. november var jeg til release for en ny cd. Der var både overdådig buffet, taler og smagsprøver for øregangene via kunstnernes optræden. Og så var der af og til lige den høje bib-lyd fra fangevogternes walkie-talkier. Kunstnerne har nemlig den udfordring, at de lever bag tremmerne i Vridsløselille Statsfængsel. Fangekoret har netop sendt deres nyeste cd ”Indefra” på gaden.

Langt fra X-faktor, Popstars og Voice

Hvis jeg skulle lave en cd med fanger, havde jeg nok valgt at tage den lette vej. Det kunne være at vælge diverse kopinumre, som sangerne kendte i forvejen, og som publikum kunne fordøje uden at tænke sig om.

Det giver en let proces og et let salg, og det er derfor også produktionsselskabernes valg, når de fylder os med talentprogrammer i den bedste sendetid.

Den svære vej

Men Fangekoret handler ikke om, hvad der er let. Fangekoret handler om alt det svære. Det svære ved at holde koncert, når alle optrædende skal bevogtes. Det svære ved at holde en reception, hvor alle gæster skal sikkerhedsgodkendes i forvejen. Det svære ved at skabe sammenhold blandt mennesker, der hele livet har oplevet svigt. Det svære ved at skrive sange, når man aldrig har prøvet det før.

Det svære ved at være midt i et liv, der er gået i stykker.

Indefra og ud

Titlen på cd’en er ”Indefra” og kan både forstås i forhold til, at sangene kommer indefra en lukket verden, men selvfølgelig også, at det kommer helt indefra det enkelte menneske, som der fx skrives i titelnummeret:

Indefra vort bur ligger sangene på lur. Selv bag døren, der er lukket, tændes lys i alt det slukked’

Og der er ikke noget filter. Gang på gang lukkes vi helt ind (helt ind!) i tankerne hos mennesker, der må leve med deres tidligere valg og konsekvensen af dem. Det gælder især i det syv minutter lange nummer, hvor Brian Bo tager os igennem hele sit liv i digtet: ”Mit væltede liv”, hvor han fx fortæller os om, hvordan han allerede som 3-årig havde fast plads på faderens stamværtshus, hvorefter nedturen så først starter.

En åben dør

Jeg skriver af og til om emnet, jeg kalder ”eksspiration”, som jeg mener, at vi alle bør beskæftige os med. Eksspiration udånding, hvor inspiration er indånding. Hvis vi kun tager indtryk fra verden til os (inspiration) uden at komme ud med noget af det, vi selv har at byde på (eksspiration), ender vi med at blive kvalt i stress over alt det, vi holder tilbage. Det er det samme som sker, hvis vi holder følelser tilbage, og det efterhånden fylder flasken så meget, at proppen en dag sprænger af.

For fanger bliver det derfor en ekstra udfordring oven i alle de andre, at man ikke kan eksspirere. Der er selvfølgelig begrænsninger for, hvad de kan modtage af indtryk udefra, men måske tænker vi ikke så ofte på, at de er mindst lige så begrænsede i at bidrage med noget positivt til verden. Og så risikerer vi, at det spirende positive i stedet bliver til endnu mere negativt bag den lukkede dør.

At være i Fangekoret giver i høj grad en mulighed for at eksspirere. Det, der kommer helt indefra, kommer ud til resten af verden gennem musikken og ikke mindst koncerterne. Ved at komme ud med sine tanker gennem koret, kommer fangerne nemlig også uden for murene for en kort stund.

Rehabilitering

Fangekoret er ikke et hobbyværksted, hvor nogle hårdkogte forbrydere kan hygge sig, indtil de kan komme tilbage til os andre og fortsætte deres fejltagelser. Det er en måde, hvorpå de kan bearbejde noget af alt det, der har mast sig på gennem årene og blive anerkendt for at bidrage med noget positivt. Det bliver i øvrigt også et helt konkret bidrag, da koret efterhånden har afleveret over 130.000 til Børns Vilkår.

Et samfunds grad af civilisation skal måles på, hvordan det behandler sine fanger. I forhold til Fangekoret, er jeg stolt af at være en del af et land, hvor der er mennesker, der arbejder for, at andre får mulighed for at forbedre sig, så de kan blive en del af fællesskabet igen. Vi kunne fokusere på, at de har gjort noget forkert (for det har de), men vi kunne også fokusere på, hvordan vi undgår, at det sker igen. Og det sker ved at indsatte får et håb, som de selv kan gøre noget aktivt for at opnå. Og som der synges i titelnummeret:

Vi synger jo fordi, vi længes mod det fri.

Og at virkeligt længes mod det fri er vel den bedste rehabilitering, der kan ske. Faktisk er følelsen af frihed i koret så stort, at eksfanger kom tilbage til fængslet for at synge med på numrene til release-arrangementet.

11 numre + 2

Med dette blogindlæg yder jeg ikke koret retfærdighed, for jeg burde selvfølgelig beskæftige mig mere med musikken. På cd’en ”Indefra” er der 11 numre og 2 bonus-numre, og alle teksterne er skrevet af de indsatte. Desværre ved jeg ikke så meget om musik, så det har jeg afholdt mig fra at skrive om. Heldigvis kan du selv vurdere det ved at høre smagsprøver eller direkte købe cd’en på Fangekorets hjemmeside.

Vi er som nævnt væk fra alt det, der hedder X-faktor, Popstars og Voice og deres flotte sceneshow. Her er der rent faktisk musik med indhold. Jeg håber, at cd’en kan inspirere dig og andre til at fokusere på alt det, der kommer indefra.

For det er det, der betyder noget.

Skriv en kommentar