Alt du skal vide om motivation – på tre minutter

Motivation er en multi-milliard industri. En amerikansk undersøgelse anslog i 2005, at landets virksomheder årligt brugte 21 millliarder dollars på motivationsprodukter, såsom workshops, bøger, sjove kaffekrus, selvhjælps-cd’er, udflugter, coaches, foredrag osv.

Derudover konkluderede en undersøgelse året efter, at de samme virksomheder brugte 100 milliarder på lokkemad og bonusordninger for at få de ansatte til at være mere motiverede. Det er jo nærmest horrible tal, især fordi det viser sig, at de sidstnævnte 100 milliarder ikke virker.

Når det rabler for lederne

Der er også eksempler på flere horrible metoder i ledernes arbejde med at motivere medarbejderne. I en sikkkerhedsvirkomhed i Californien havde man en særlig måde at tackle medarbejdere, der ikke var motiverede nok. Foran deres kolleger skulle de bøje sig forover, hvorefter deres leder slog dem i bagdelen med et metalskilt fra et konkurrende firma.

I en anden virksomhed, Prosper Inc, fik en salgsleder to medarbejdere til at hjælpe sig med at holde en tredje medarbejder, mens han lå på ryggen. Herefter hældte lederen vand i den tilbageholdte medarbejders næse og mund (det der kaldes waterboarding). Lektionen var, at de andre medarbejdere skulle se hans kamp for at få luft, og så skulle de bruge den samme kampånd til at opnå et større salg. (De nævnte eksempler er fra Barbara Ehrenreichs bog: ”Bright-sided”).

En dåse i cellofan

Men forskellige former for motivation på dåse findes ikke kun i USA og ikke kun i salgsbranchen. Herhjemme er det også en stor industri at få medarbejdere til at gide deres arbejde. Jeg har hørt mange foredrag, hvor hele salen på forskellige måder sidder sammen og råber ”Yes, we can!”.

Og når man kommer hjem og skal fortælle den bedre halvdel om det fantastiske kursus, kan man egentligt ikke huske, hvad det var, der blev sagt – lidt den samme fornemmelse som når man efter et stand up show ikke kan genfortælle vittighederne. På arbejdet dagen efter er tingene da også tilbage på samme spor. Det er en skam, for selvfølgelig er motivation en afgørende faktor for vores trivsel, og for at ilden i os brænder.

Problemet er, at motivation faktisk er hamrende enkelt, men det er et oplagt emne at pakke ind i en masse inspirationshistorier, øvelser og humoristiske genfortællinger af oplevelser. Vi kan genkende dem, og derfor er det sjovt. Men vi lærer bare ikke noget af det. Som medarbejdere kan vi jo også være ligeglade, for vi er bare glade for, at vi sidder og hører på en sjov mand / kvinde i stedet for at arbejde. Lederne kan se, at medarbejderne griner og er med på øvelserne, og derfor er de glade.

Sjovt nok er der bare brug for flere af den slags foredrag og workshops – ikke fordi medarbejderne lærte så meget af det, men fordi de netop ikke lærte noget af det. Man opdager det bare ikke, for motivation på dåse bliver som regel ”evalueret” lige efter foredraget / workshoppen, hvor folk var glade. Man vender ikke tilbage to måneder efter og ser, hvad de så har fået ud af det.

Tre enkle processer

Der er selvfølgelig undtagelser, men det er undtagelser. Som jeg ser det, er reglen, at et ganske simpelt budskab om motivation bliver pakket ind i så meget opsigtsvækkende cellofan, at man ikke kan se gaven i midten. Men hvad er så det helt enkle budskab, som jeg har nævt flere gange?

Motivation handler om tre processer, og du kan i de fleste tilfælde gøre det selv. For fra mit ildsjæle-perspektiv er motivation ikke et organisationsproblem, men mest af alt et personligt problem (som selvfølgelig smitter af og bliver organsationens problem). Hvis du ikke er motiveret, har du en udfordring, du skal løse. Alt andet er for meningsløst. De tre processer er:

1: Sæt dig selv et mål, som er større end det, du oplever nu.
2: Tro på dig selv, og at du kan opnå det mål.
3: Prioritér at gøre noget ved det. Og gør det.

Jeg kunne sagtens skrive en masse til hvert punkt, men så går jeg igen i gang med cellofanen. Du kan sagtens forstå de tre punkter, og du er selv den bedste til at vide, hvordan du kan gøre det i praksis.

Engang var jeg ude for at holde oplæg om arbejdsglæde. Jeg startede med at spørge tilhørerne, hvad der gav dem arbejdsglæde. De meldte tilbage, og vi fik en fuld flipover med konkrete ting, der kunne gøres. Herefter sagde jeg, at de jo ikke behøvede mig, for de vidste det jo godt i forvejen. Og så talte jeg om noget andet i stedet.

Som du måske har forstået, så har jeg det lidt på samme måde med motivation. Det er et hamrende let emne at pakke ind i en masse humor, øvelser og skabe en messende yes-we-can stemning, men jo mere man gør det, jo længere kommer man væk fra de tre enkle processer.

Kommentarer

Lotte Krabbe siger:
12. December, 2010 at 11:44

Kære Tommy
Du har fuldstændigt ret. Et foredrag omhandlende arbejdsglæde, ingen stress og motivation pakket ind i humor-cellofan letter stemningen på arbejdet i 2 dage, måske mest fordi man har oplevelsen til fælles, men intet forandrer sig på arbejdspladsen, fordi man har hørt et menneske sige noget sjovt.
Derimod føler chefen (ja, jeg har oplevet det), at der er blevet gjort noget godt og positivt for stedet, men de egentlig problemer tales der ikke om, og dermed handles der ikke på det (qua dit tidligere blogindlæg). Man kan sammen med sine kolleger i et øjeblik være enige om, at foredraget var yderst relevant for vores arbejdsplads, men hvem kan efter 3 dage huske pointen fra foredraget. Og hvad hvis de fleste af sine kolleger ikke ønsker/gider at deltage i at løse problemer på arbejdspladsen?
De tre processer er dejligt konkrete, men det kræver efter min mening, at man har en chef, som også efterlever bare en brøkdel af disse processer, ellers får de den omvendte effekt. I hvert fald punkt 3 kræver samspil med sin chef og kolleger, ellers bliver sit mål måske ganske demotiverende i stedet for.
“Med ærlighed kommer man længst”, siger et ordsprog. Det er vigtigt at sætte ord på sine mål og hensigter, og også hvad man måske forventer af de andre kolleger. Måske finder man igennem dialogen ud af, at man har de samme mål, hvilket gør processen lettere og nemmere at føre ud i livet. Lige så vigtigt er det at sætte ord på sine mål, selv om de skulle vise sig at være helt forskellige på arbejdspladsen. Så må man/kolleger/chefen prioritere, men tager man kampen op, er der i hvert fald større sandsynlighed for at nå målet.

Venlig hilsen
Lotte Krabbe

Mads fra Genvejen siger:
12. December, 2010 at 20:11

Tror du har en vigtig pointe der. Alt for mange kurser og hvad ved jeg fokuserer på at motivere medarbejderne udefra – selvom det der virkeligt rykker at at få folk til at motivere sig selv.

Men man kan ikke kun motivere sig selv ved at sætte mål og gå efter dem. Man kan også gøre det ved fx. at vælge at have bestemt holdning til tingene.

Hvis man fx. vælger at se positivt på arbejdspladsen fremfor negativt, så er jeg sikker på man er godt på vej mod at blive en mere motiveret og bedre medarbejder.

admin siger:
15. December, 2010 at 10:29

Hej Mads,
Tak for din kommentar og dine gode pointer.
Jeg vil gerne udfordre din kommentar om at vælge at se positivt frem for negativt lidt. Det kan jo godt være, at man bliver en bedre medarbejder ved at se postivt på jobbet. Det er i hvert fald sjovere for kollegerne :-) Men bliver man et gladere menneske ved at gøre det, hvis man skal undertrykke nogle negative følelser, man egentligt har? Og er det godt for arbejdspladsen på længere sigt?

admin siger:
15. December, 2010 at 10:30

Tak for dine gode kommentarer og eksempler, Lotte :-)

Mads fra Genvejen siger:
16. December, 2010 at 06:09

Ja, det duer ikke hvis man skal undertrykke nogle negative følelser.

Spørgsmålet er bare om disse følelser er der pga. den måde arbejdspladsen er indrettet – vi kender jo allesammen de personer, der ser negativt på alting. Og hvis det er tilfældet, så bør personen nok arbejde med det og prøve at lære at se positivt på tingene.

Glenn Kibsgaard siger:
1. February, 2011 at 15:30

Hej Tommy,
Interessant indlæg, for man hyrer generelt en foredragsholder til at motivere medarbejderne på gulvet.

Men sandheden er at motivationen, i en organisation, ikke kommer fra gulvet men oppe fra og ned til gulvet.

Jeg har selv erfaret, at humøret på gulvet er en direkte afspejlning af ledernes evner.

Skriv en kommentar