De gode mennesker har været her hele tiden

Jeg følger en del danske og udenlandske facebooksider, hjemmesider og organisationer, som har fokus på det gode i mennesket. For det første er det altid livsbekræftende, og for det andet giver det inspiration til mine foredrag, blogs osv. De mange sider bekræfter mig også i den opfattelse, jeg dagligt får af menneskeracen.

Fucking flink

Det er Lars APs ”Fucking Flink” bevægelse et godt eksempel på. Her skriver de mange følgere historier om, hvordan nogle mennesker gør noget, der rækker ud over den forventelige flinkhed og bliver til fucking flinkhed. Det kan være kvinden, der stempler i sit eget klippekort, så nogle ældre turister får en gratis bustur, eller to unge der finder en tabt pung og bringer den tilbage til ejeren med alt indhold intakt.

Der er én reaktion, som næsten altid er med, når der er en god, positiv og inspirerende nyhed fra virkelighedens verden, og den undrer jeg mig ofte over. Reaktionen lyder som regel: ”Dejligt at vide, at der trods alt stadig findes gode mennesker” eller: ”Tænk at den slags mennesker stadig findes”.

Rum til den inspirerende historie

Jeg kan slet ikke genkende det billede, der siger, at gode handlinger hører til sjældenhederne. Det er heller ikke det, jeg får fornemmelsen af, når jeg er ude og holde et foredrag. Der kommer altid et væld af inspirerende historier frem, så snart der skabes et rum for det. Og her har vi problemet.

For en reaktion på de gode historier kunne i stedet være: ”Tænk, at der stadig er mennesker, der vil dele en positiv historie”.  Denne reaktion ville til gengæld ikke undre mig.

For på trods af nettets sejrsgang, er det stadig de store medier, der fortæller de fleste historier, som rammer brede målgrupper. Og deres interesse for en positiv historie kan allerhøjst være en sød pingvin, lige inden nyhederne slutter.

Konflikt, konflikt, konflikt

Når jeg taler med folk inden for mediebranchen om idéer til positiv, inspirerende tv, er svaret altid: ”Hvor er konflikten? Uden en konflikt får du ikke seere!”. Tjaaaa… Måske ikke. Men hvis  Lars APs Facebookgruppe var en by og medlemmerne indbyggere, ville den være Danmarks 9. største. Så der må da vær et par stykker, der tænder på godhed.

Er det mediernes evige fokus på konflikter, der gør os blinde over for en virkelighed, som er proppet med gode mennesker og dertil følgende gode handlinger? Glemmer vi helt, at de gode mennesker faktisk har været her hele tiden og også er her i morgen? Eller er der andre forklaringer?

Hvis der har været et sandt ragnarok med efterfølgende borgerkrig, er jeg i hvert fald gået glip af det. Men når jeg læser, hvor overrasket man kan være af positive handlinger, kunne jeg nogle gange tro, at det er tilfældet, og at jeg bare har sovet igennem det hele.

Men så skal jeg heldigvis bare åbne øjnene, for så går der ikke længe, før et godt menneske går forbi.

Skriv en kommentar