Den reflekterende og den ofrende giver

Dette blogindlæg er en opsang til alle, der ofrer sig for andre. Du kan nemlig sagtens blive ved med at give til andre, uden at det går ud over dig selv.

Nogle mennesker prioriterer sine egne behov over andres. De bliver i bogen ”Give and take” af Adam Grant kaldet ”takers” (tagere). Andre prioriterer andres behov mest. De kaldes ”givers” (givere). Det er ikke svært at regne ud, hvor ildsjæle hører hjemme.

Lykke på kort og lang sigt

At give til andre giver et lykkefix på kort sigt og øget selvværd, stærkere netværk og generelt et bedre liv på lang sigt. Det er vist noget alle ved efterhånden. Men ser man på, hvem der får det modsatte, bliver det meget interessant. For det er også blandt givere, vi finder de, der brænder oftest ud, får depressioner og generel nedtur i livet.

Det skyldes, at man kan være en giver på forskellige måder, og i dette indlæg vil jeg bruge to kategorier (inspireret af Adam Grant), og jeg har valgt at kalde dem ”den reflekterende” og ”den ofrende” giver.

Den ofrende giver

Jeg har efterhånden deltaget i adskillige overrækkelser af ”årets ildsjæl” i forskellige organisationer. Her bliver det ofte nævnt, at ildsjælen er typen, der ofrer sig for andre. Det kan umiddelbart lyde meget smukt, og det vil de andre, som regel også få en masse positivt ud af. Men når den ofrende giver brænder ud, kan vedkommende jo ikke give til de andre længere, så på sigt er det ikke en god idé at ofre sig – selvom hensigten er smuk.

Den ofrende giver tror, at der er en modsætning mellem at prioritere andres behov og sine egne behov. Adam Grant kalder det også ”sygelig altruisme” – man vil de andre det bedste, hvilket ofte går ud over en selv. Som ofrende giver føler man nærmest skam, hvis man tilgodeser sig selv, når nu man kunne bruge de samme penge, tid eller energi på andre. Det bliver en regulær synd at prioritere sig selv.

Udgangspunktet er som nævnt smukt. Den ofrende giver besidder en imponerende mængde empati for andre og har ubegrænset tillid. Men desværre gør det dem til lette ofre, hvilket jeg selv har prøvet på egen krop, da jeg var den ofrende giver. Der er nemlig også den type menneske, Adam Grant kalder ”fakers” (falsknere), og de er kendetegnet ved, at de ligner givere, men er tagere. Falsknerne er eksperter i at udnytte den ofrende giver.

I mit tilfælde kostede det mig dårlige professionelle og private relationer, en stor sum penge og en oplevelse, der tog lang tid at få du af kroppen. I min gode hensigt troede jeg over en periode på mere end et år på dusinvis af løgne, som i dag virker helt ubegribelige. Det vender jeg nok tilbage til en anden gang. Jeg lærte af det og sagde farvel til livet som ofrende giver.

Den reflekterende giver

Denne type giver prioriterer stadig andres behov mere end sine egne. Men der er ikke en modsætning mellem andres behov og ens egne, så man kan sagtens prioritere sig selv højt, uden at man bliver en tager. Den reflekterende giver er også bevidst om, hvor meget energi, tid, penge, ressourcer osv. der er at give af til andre. Vedkommende stopper med at give, når han / hun når et punkt, hvor der ikke længere er overskud på kontoen.

Når man er reflekterende giver sørger man også for at genoplade batterierne, inden man føler et behov for det. Den ofrende giver bliver bare ved med at give, og det er som regel først, når vedkommende er helt udbrændt, at han / hun finder ud af, at der skal være strøm på batterierne. Og så tager det meget længere tid at blive genopladet.

Den reflekterende giver bliver ikke et offer for falsknere, for når vedkommende møder en falskner, ændres adfærden til det, Adam Grant ville kalde en matcher – altså én, der vurderer, om parterne giver hinanden noget ligeværdigt.

Forskellene på de to type givere kan illustreres på denne måde:

 

Giv reflekteret

Dette er ikke en opfordring til at give mindre, men en oplysning om, at det ikke er en ildsjæle-synd at tilgodese sine egne behov, mens man tilgodeser andres. Hvis du har læst så langt i blogindlægget, vil jeg skyde på, at du som jeg af og til har tendens til at blive en ofrende giver.

Jeg håber, at ordene kan hjælpe dig med at reflektere over, hvordan du giver, så du kan opleve lykken på længere sigt og ikke brænde ud.

Kommentarer

Helle Bjørnbak siger:
11. March, 2014 at 12:10

Hej Tommy,
Sikke et godt blogindlæg. Og hvor taler ordene til mig.
Tak fordi du gav mig muligheden for at læse det.
Jeg har nemlig i mange år været en ubetinget ofrende giver og da jeg i 2012 skulle så forfærdeligt meget igennem og jeg brugte tobs vis af everji for at finde en mening med det hele nåede jeg frem til netop det dit blogindlæg handler om.
At jeg skulle stoppe med at give og gøre noget for andre og så måske selv være heldig at få gevinsts af det. At jeg skulle vende det om og gøre det JEG er passioneret omkring og andre derigennem får noget ud af det <3 Det arbejder jeg på og er i gang med følge min passion – som helt klart vil gøre en forskel for andre!
Så det er dejligt lige at få disse vise ord med mig som reminder, så jeg ikke glemmer mig selv igen ;-)

Skriv en kommentar