Derfor har foredrag en fremtid

Jeg har ofte tænkt på, hvornår det klassiske foredrag bliver erstattet af nye teknologi-baserede løsninger. Der er særdeles mange omstændigheder, der er besværlige ved foredrag, men efter at have tænkt nærmere over det, tror jeg aldrig, at de vil forsvinde.

Foredrag er upraktiske. Både foredragsholderen og tilhørerne skal fragtes hen til det samme sted på det samme tidspunkt, selvom de alle har vidt forskellige aktiviteter i deres liv. Alene en lille del af livet som sygdom kan gøre det besværligt. Derudover er foredrag som regel dyre. Mange foredragsholdere ligger på den anden side af de 25.000 kr. for en times foredrag. Endelig når de fleste foredrag kun at berøre overfladen i forhold til, hvor meget information man kan få ved at læse en bog eller bruger timer på nettet. Men hvorfor overlever foredraget som lærings- og inspirationform så alligevel?

Hvis vi lige tager det med pengene først. Kunsteren Carl Henning Pedersen kunne i de senere år af sin karriere lave et maleri på få minutter og alligevel nærmest selv bestemme prisen. Men hvis nogle påpegede den latterligt høje timeløn, kom han med den pointe, at man jo ikke skulle måle det på de par minutter det tog at male, men på de mange år, han havde brugt på at blive i stand til at male netop dette maleri. Sådan er det også med foredragsholdere. De kan ikke tage høje beløb, hvis de ikke er alle pengene værd, og der ligger ofte mange års forarbejde og forbedringer i forkøbet.

Besværligheden med transport og det at dele samme tid og sted, er netop noget af det, der gør, at foredrag vil overleve. For når vi sidder i samme lokale, og foredragsholderen ikke kan sættes på pause, så sker der det helt fantastiske: vi lytter. I en verden med konstante forstyrrelser, har vi vænnet os til at zappe, sætte på pause og afbryde. Men når showet kører foran os, er vi med. Det er samme grund til, at der stadig findes koncerter, teaterforestillinger og cirkus.

Men den allervigtigste årsag til, at foredragene har en fremtid er følelsesmæssig involvering. Meningen med foredrag er at vi lærer noget og får en oplevelse. Jeg beskæftiger mig med personlig udvikling, og der er det endnu vigtigere. For personlig udvikling handler om transformation. Hvis det skal være en succes, skal der ske en ændring i tilhørerens måde at tænke om og betragte sig selv på. Og det kræver, at man har følelserne med. Og det er meget lettere at afkode om foredragsholderen er følelsesmæssigt involveret, hvis man er i samme rum som vedkommende.

Et foredrag om personlig udvikling vil falde helt til jorden, hvis taleren ikke er følelsesmæssigt involveret eller entusiastisk. Det er blandt andet årsagen til, at Chris McDonald har vundet flere priser som foredragsholder. Hans entusiasme kan ikke betvivles, og den er også nødvendig, da han for alvor taler om at lave ændringer i sit liv i forhold til motivation, sundhed, kost og motion.

Hvis der er tale om mere faglige foredrag eller decideret undervisning er samme følelsesmæssige involvering selvfølgelig ikke nødvendig. Jeg kan jo sagtens lære om Roms fald, uden at læreren er entusiastisk. Men min vilje til at lære og følge med vil helt klart sige betydeligt, hvis læreren viser, at han / hun selv føler for det.

Prøv at tænk tilbage på dine yndlingslærere i skolen. Var de ikke alle entusiastiske i en eller anden grad?

Fremtiden vil sikker byde på flere foredrag over nettet, men jeg tror ikke, at vi vil se foredrag, som kun er formidlet til et kamera. For eksempel så er alle de geniale foredrag på www.ted.com først og fremmest holdt for et publikum. I DR udsendelsen ”Danskernes akademi” sidder der også et publikum, og det vil af en eller anden grund også virke underligt, hvis der kun var oplægsholderen og et kamera. Især for foredragsholderen.

Hvis man skal kunne tale til kun et kamera, kræver det helt ekstraordinære evner. De kan ses hos fx Gary Vaynerchuck på www.winelibrarytv.com. Hvis vi alle blev så gode kameraformidlere som ham, kan foredragenes fremtid være truet, men der er lang vej til endnu.

Heldigvis.

Skriv en kommentar