Eksspiration – at udånde sig selv

Jeg har tidligere skrevet om vigtigheden af inspiration / at indånde verden som den ene halvdel af at have mening i sit liv. Nu vil jeg skrive lidt om den anden halvdel. Det handler om at udånde sig selv eller det, man kan kalde eksspiration.

Hvis man ikke udånder nogle af de tanker, fornemmelser, meninger og følelser man går rundt med giver det samme forfærdelige oplevelse, som det er at holde vejret i lang tid. Man higer efter at puste den luft ud, man har i lungerne.

Gevinsten ved ekspriation er følelsen af at gøre en forskel. Jeg synes for eksempel, at det er rigtig fedt at høre på gode foredrag. Men jeg synes, at det er mindst lige så fedt at holde et godt foredrag. Det giver mig et kæmpe kick at se folk sidde og tage notater og tegne de figurer, som jeg tidligere har ligget i sengen og teget, fordi jeg pludselig får en indskydelse af, hvordan nogle ting hænger sammen.
Vi kan alle udøve eksspiration. Jeg er klar over, at mange har det forfærdeligt ved tanken om at skulle tale for mange mennesker.

Faktisk viste en amerikansk undersøgelse engang, at frygten for at tale i store forsamlinger overgik frygten for døden. Men heldgivis er det kun én måde at eksspirere på.

Du kan skrive, tegne, tale, danse, synge – hvad som helst, der gør, at du føler, at du kommer ud med noget af det, du har inde i dig selv. Hver gang vi skaber et eller andet, er det noget nyt i verden, og dermed har vi allerede gjort en forskel. Nu er fodaftrykket sat. The graffiti is on the wall. Så handler det bare om at fortsætte.

Jeg synes, at det er helt forfærdeligt, at nogle mennesker ikke tror, at de har noget at give til verden. Selvfølgelig har de det! Nogle gange skal vi bare have lidt hjælp til at finde ud af, hvad det er. Derfor kan vi også hjælpe andre til at finde deres bidrag til verden – deres unikke ”stemme”.

Derfor er det så vigtigt med anerkendelse af hinanden. Hvis man oplever anerkendelse for noget, man har gjort, ved man, at man er i stand til at gøre noget, der betyder noget for andre. Det suveræne ved anerkendelse er også, at alle kan give det. Det koster jo gratis.

Så anerkend andre og sørg for at tage ansvar for din egen eksspiration.

Verden venter altid på dig i spænding.

Kommentarer

Peter May siger:
30. May, 2010 at 06:54

Fremragende! Du har lige sat ord på – eksspireret – hvad jeg godt vidste med sjælen – ildsjælen – men ikke var BEvidst om.

Det er jeg nu – og vil derfor også ekssirere bevidst fremover.

Bare fordi man godt kan finde ud af at stå på ét ben, betyder ikke, at man er bevidst om HVORDAN man rent faktisk gør det – man gør det bare. Men med bevidstheden følger også forståelsen af HVORFOR det er så vigtigt at slippe jordforbindelsen – om ikke andet så bare med ét skridt – ét ben – ad gangen…

Ét ben mere og man svæver… Sværere er det faktisk ikke. Men husk at holde balancen samtidig – for ellers slå man sig!’

Tommy! Du er en støtte, så man helt kan slippe og flyve mod sine drømme!

Tak!

Skriv en kommentar