Få flere frivillige del IV: Frivillighedens blå ocean

W. Chan Kim og Renée Mauborgne har med deres Blue ocean strategy (og bogen af sanme navn) inspireret hundredtusindevis af virksomheder til at være unikke og opsøge nyt land i stedet for at blive ved med at konkurrere på de samme parametre som fx pris.

Jeg oplever, at mange organisationer bliver ved med at konkurrere om de samme frivillige, for diverse undersøgelser har vist, hvem der statistisk set laver mest frivilligt arbejde. Det er kort sagt studerende og ressourcestærke mennesker, der har travlt i forvejen.

Men der er også et blå ocean – et land af potentielle frivillige som er mere eller mindre uopdyrket. I det følgende vil jeg nævne ti idéer til, hvor man kan forsøge at rekruttere flere frivillige.

1: De introverte og særligt sensitive
Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg om dem, og det kan du læse her.

2: De ny-pensionerede
For nylig hørte jeg en fremtidsforsker sige, at alle kommuner burde have busser, der konstant kørte rundt og samlede nye pensionister op på deres bopæl og hjalp dem med finde  et meningsfuldt, frivilligt arbejde. Jeg ved ikke, om jeg er tilhængere af en decideret busordning, men formålet kan jeg kun være enig i. Rigtig mange går på pension efter et arbejdsliv og kommer til at mangle noget meningsfuldt. Jeg har ført interviewet Jørgen Poulsen om hans tid i Røde Kors, hvor de har stor succes med at rekruttere pensionister. Han sagde, ”at det der med at spille golf – det holder tre dage, så vil man noget mere”. Det viser sig i øvrigt, at det især er mænd, der er dårlige til at få aktiveret sig selv med noget meningsfuldt. Det er i den forbindelse også oplagt at tænke på, at der de kommende år vil være hele 300.000 pensionister flere pensionister i Danmark.

3: Dem uden arbejde
Alt for mange ledige får understress, fordi de mangler at få brugt deres ressourcer. Det får dem desværre endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Her er det frivillige arbejde oplagt i forhold til at tilbyde dem noget meningsfuldt, hvor de kan få brugt sig selv og give noget til andre mennesker. Det kan for eksempel også være mennesker på orlov af forskellige typer (heriblandt barselsorlov), som har brug for at få flere input i deres hverdag. Men husk at der for mange er begrænsninger i forhold til, hvor meget frivilligt arbejde de må lave, mens de fx er jobsøgende.

4: Meningsjægerne
Der er det smarte ved at have hjemmesider, at man kan se, hvad folk har Googlet, siden de er endt på ens hjemmeside. Jeg oplever ofte, at nogle ender på min hjemmeside, fordi de på Google skriver: ”Hvad skal jeg gøre med mit liv?”. Og når man taler med dem, så er det ikke fortabte sjæle, men fx karrieremennesker, der ikke rigtigt kan se, at de bidrager med andet end at tjene penge til en virksomhed og sig selv. Der skal noget mere til for os alle, og her er frivilligt arbejde en rigtig god mulighed. Så kan du tilbyde nye frivillige noget meningsfuldt, så fortæl endelig om det.

5: De ekspirations-trængende
Mange har en hverdag, hvor de ikke kan sætte deres eget præg på omgivelserne. Man har taget det til sig som vaner, men på et tidspunkt vil man opleve en omfattende trang til at vise verden, hvad man indeholder. Inspiration er, når vi indånder noget fra omgivelserne, og jeg bruger ordet eksspiration til at beskrive, hvordan vi udånder os selv og sætter et fast fodaftryk i verden – et eller andet, der siger, at ”her var jeg”. Igen kan det frivillige arbejde blive deres redning, hvis man som organisation forstår at give dem rum til at udtrykke deres meninger, talenter, potentialer osv.

6: De passionerede nørder
Nogle mennesker er forståeligt nok helt optaget af deres hobby eller deres arbejde, som de er jublende glade for. De synes, at alt er fedt omkring dem, men det er måske aldrig gået op for dem, at de kan give noget til andre via deres entusiasme. Jeg har fx talt med en brandmand som efter 13 timers slukning af en gårdbrand talte med en kollega om, at de ville gerne give deres passion for faget videre til andre. De ville endda gøre det frivilligt, og det blev til starten på ungdomsbrandmandskorps i Danmark. Derudover har jeg flere gange i forbindelse med boligsocialt arbejde spurgt nogle ”nørder” om de ikke vil dele ud af deres begejstring til fx unge, og jeg har endnu ikke fået et nej. De er ofte meget glade for henvendelsen, fordi de nogle gange kan føle, at de står meget alene med deres passion.

7: Etniske minoriteter
Jeg oplever desværre ofte en tendens til, at man tænker, at etniske minoriteter er nogle, der altid skal have hjælp og ikke kan gøre noget for andre fx i forbindelse med frivilligt arbejde. Man tænker, at de nok ikke har en tradition for det, der hvor de nu kommer fra. Men det passer ikke. Det er bare få lande, der er så strukturerede om det frivillige arbejde som ”forenings-Danmark” er, og derfor har man tradition for andre typer frivilligt arbejde, hvor det fx ikke hedder ”frivilligt arbejde”, men blot at man hjælper andre mennesker.

8: Brokkehovederne
Jeg har selv oplevet, at jeg har en tendens til at affeje brokkehoveder som kandidater til frivilligt arbejde. Man kan jo godt stå i situationen, hvor man modtager brok, og tænke at det drejer sig om at få vedkommende væk hurtigst muligt. Men faktisk er brok ofte udtryk for et uudnyttet engagement. Vedkommende er stærk engageret i en sag og udtilfreds med tingenes tilstand. Han eller hun har så bare lært, at brok er en måde at komme ud med sit engangement på. Men der skal ikke meget andet end følgende sætning til for at engangere dem: ”Jeg synes, at det er så fedt, at du er så engageret i det her. Der ligger da virkelig energi bag de ord, du siger. Vil du ikke hjælpe mig med at løse de problemer, du fortæller mig om?”.

9: Virksomhederne
Har du hørt om Corporate Volunteering? Fænomenet har været meget udbredt i andre lande, men er først nu ved at vinde indpas i Danmark. Det går kort sagt ud på, at virksomheder betaler medarbejderne for at lave frivilligt arbejde – i arbejdstiden. Det kan gøres på mange forskellige måder, og hvis du vil vide mere om det kan du besøge siden ”Idéer for livet”, som er et tiltage i pensionsselskabet Skandia. Her kan du oven i købet gratis bestille den første bog om Corporate Volunteering. Den er go’!

10: Nytilflytterne
Til en jysk byfest sad jeg engang på en café og betragtede det leben, der var, sammen med en kollega. Hun mødte pludseligt en gammel folkeskoleveninde, der lige var flyttet til byen. (Byfesten var ikke i den by, de havde boet i). De talte lidt om, hvad de gik og lavede, og veninden sagde: ”Jeg bruger rigtig meget tid på Gymnastikforeningen, for det gør man jo her i byen”. Hun havde ikke været i byen i mange dage, før hun fandt ud af, at der kunne opbygges et hurtigt socialt netværk, hvis man var aktiv i de rette foreninger. Det var ikke så vigtigt for hende, at det lige var en forening baseret på gymnatisk, for hun ledte bare efter en omgangskreds i den nye by. Vi springer lige frem til en anden iagttagelse. I denne udsendelse fra Vita på P1 kan du høre om, hvordan man i Guldborgsund Kommune bruger fortælleaftener til at skabe identitet i det, man godt kunne kalde Udkandtsdanmark. I udsendelsen kan man blandt andet høre om følgende oplevelse: Kort tid efter en nytilflytterpar har fået indlogeret sig i en helt ny by, ringer det på døren. Det er naboen, der vil høre, om de vil være med til at arrangere genboens bryllup, og så er gode kræfter engangeret på livstid. Iagttagelserne burde tale for sig selv i forhold til, hvor stort potentiale der er i nytilflytteres lyst til at blive en del af lokalsamfundet. Og her kan frivilligt arbejde endnu engang spille en vigtig rolle.

Jeg påstår selvfølgelig ikke, at det er mig, der har opdaget dette nye, frivillige blå ocean. Nogle organisationer har arbejdet med flere af nævnte grupper i flere år, mens andre satser på grupper, som jeg endnu ikke kender til. Så hvis du kender til flere grupper, så skriv dem endelig nedenfor, og god fornøjelse med rejsen på det blå ocean!

Skriv en kommentar