Få flere frivillige del V: De ni honningkrukker

Peter Plys har faktisk vist os, hvad det mest af alt handler om, når vi arbejder – både frivilligt og lønnet. Det handler om ”the honeypot” eller honningkrukken. Det er det, vi gerne vil opnå, når vi udfører handlinger. Eller sagt på en anden måde, så er honningkrukken essensen af vores motivation.

De fjolser, der spreder vira på nettet bruger også honningkrukken ved at lave noget, som mange gerne vil se. Mens man så uanet oplever noget på nettet, sniger der sig en virus ind på ens computer.

Når vi er i tæt kontakt med honningkrukken er det nemlig den, vi fokuserer på samt det vi skal gøre, for at smage på sagerne. Alle bør have en honningkrukke i det frivillige arbejde, for det er honningkrukken, der gør, at vi ikke brænder ud. Hvis der ikke er en honningkrukke, så får den frivillige ikke selv noget ud af det, og det er dårligt for alle parter på længere sigt.

Hvis man i sin søgen efter flere frivillige eller ser sig som ansvarlig for at fastholde frivillige, så er honningkrukken et fabelagtigt redskab. Jeg har lavet ni typer af frivillige ud fra de typer af honningkrukker, de gerne vil arbejde sig hen til. Samtidig vil jeg sætte nogle ord på den enkelte type, hvilket forhåbentligt kan give dig endnu mere indsigt i forskellige frivilliges motivation. Ved hver type skriver jeg også et forslag til et muligt kampagneslogan, hvis du gerne vil rekruttere netop denne type frivillige.

Det er selvfølgelig ikke en facitliste, og du er velkommen til at tilføje flere frivilligtyper og honningkrukker.

Dinosauren

Dinosaurerne er en mægtig kraft i organisationen, og ofte er der kun én af dem på samme sted. De yder en stor indsats og har gjort det i mange år. De kan være en afgørende faktor, hvis der skal gennemføres noget – også fordi de ofte gennem året har fået en ledende position.  Honningkrukken er status. Dinosauren ser sit frivillige arbejde som en stor del af det, der giver dem identitet og status, og oplever de succes som frivillige, så oplever de også succes som mennesker. De tager ansvar, fordi de føler ejerskab, men ejerskabet kan også være en udfordring, da de kan have svært ved at lade andre få ejerskab over én eller flere dele af det frivillige arbejde. Nogle gange kan hele organisationen stå og falde på dinosaurernes indsats. Derfor vækker det ofte bekymring, hvis dinosaurerne af den ene eller anden årsag ikke kan fortsætte deres arbejde: hvem skal nu tage over? Dog viser det sig typiske, at nye kræfter er klar til at tage over, når den store plads er ledig.

Kampagneslogan: Ikke nødvendigt, da man ikke rekrutterer dinosaurerne. De vokser selv frem i foreningen.

 

Netværkeren

En frivillig organisation har selvfølgelig en dagsorden, og nogle gange forudsætter man, at alle de frivillige skal have den samme dagsorden. Men det behøver ikke at være tilfældet. Netværkerens honningkrukke er alt det, der åbnes, når man laver frivilligt arbejde. Det gælder først og fremmest nye relationer og samarbejdsformer, som kan give netværkeren noget nyt på længere sigt. Derfor er netværkeren optaget af at vise omgivelserne, hvad det er, de er gode til at hjælpe andre med – for så kan det være, at andre en dag kan bruge deres hjælp eller hjælpe dem med det, de har brug for. Selvfølgelig må der ikke være noget i organisationen, så står i modstrid med netværkerens værdier, men der behøver som skrevet heller ikke være decideret harmoni.

Kampagneslogan: Udvid dit netværk

 

Den hyggefrivillige

I bogen ”Essential volunteer management” skriver forfatterne forskellige årsager til at blive frivillig. En af dem er ”to get out of the house” – altså ”at komme væk hjemmefra”. I første omgang tænkte jeg, at det lød ret underligt med frivillighed som flugt, men det er heller ikke en flugt væk fra noget, men snarere en bevægelse hen mod noget ønskværdigt. Og her er honningkrukken er hyggen og det sociale samvær, der ofte er kulturen i det frivillige arbejde. Den for den hyggefrivillige er det ikke selve aktiviteten, der er afgørende. Der står fx tusindvis af frivillige og stryger skjorter, lægger tøj sammen og sælger det i de mange genbrugsbutikker. Og de har en fest med det, for de nyder samværet, og det hele sker selvfølgelig omkring ånden at hjælpe nogen langt væk.

Kampagneslogan: Her er altid hygge og kaffe på kanden.

Idealisten

Er der ikke for kaffens og kagens skyld. Det frivillige arbejde er midlet til at vinde den kamp, som idealisten har kastet sig ud i. Det kan være mindre, lokale udfordringer, men også globale problemer såsom miljø og menneskerettigheder kan være på idealistens dagsorden. Det kan selvfølgelig være en nærmest umulig proces at nå sin honningkrukke, hvis man vil opleve en global ændring. Men det er heller ikke kun det endelige mål, de er idealistens honningkrukke. Det kan også være de mange små sejre, der kan være på vejen mod det store mål. Derfor er det altafgørende, at man hjælper idealisten med at stoppe op i ny og næ og opleve, at man rent faktisk har haft en lille sejr. Hvis organisationen formår at give idealisten det ønskede rum til at kæmpe for sin sag, så har man en mægtig drivkraft. Men hvis det går for meget op i referatskrivning og rekruttering af nye frivillige, så vil idealisten enten brænde ud eller finde andre steder at kæmpe sine kampe.

Kampagneslogan: Der er ikke brug for kampagner – idealisten finder selv sine græsgange.

 

Overskudsmenneskerne

Frivillige foreninger er altid på jagt efter mennesker med ressourcer og tid. Og faktisk er der mange danskere, der er på jagt efter steder, hvor de kan bruge deres tid og ressourcer, for de får dem nemlig ikke brugt længere. Det kan være, fordi de er nypensionerede, arbejdsløse eller har et midlertidigt job, som ikke kræver så meget af dem. De kan faktisk komme til at se det frivillige arbejde som deres primære beskæftigelse, fordi det bliver stedet, hvor de får brugt sig selv. Men problemet i forhold til at rekruttere dem kan være, at det måske ikke er gået op for dem, at de (stadig) har behovet for at få brugt deres ressourcer. Nogle går i stå og affinder sig med situationen, og glemmer helt at der stadig er honningkrukker derude.

Kampagneslogan: Vi har brug for dig!

Zapperen

Dette er ikke en særlig type, men nærmere en fælleskategori for mange frivillige, som endnu ikke er helt afklarede omkring deres frivillighed. Det er vigtigt, at vi husker dem, hvor hvis vi kun tror, at alle frivillige er helt bevidste om, hvad de gør, så overser man de mange zappere, der skal ud og prøve lidt af hvert. Det er især unge, der zapper, og de kan gøre det i alle mulige typer foreninger. For foreningen kan det være lidt belastende, fordi man ikke tror, at de brænder så meget for sagen, som alle andre. Men som det gerne skulle fremgå af denne liste, så brænder vi for noget forskelligt, og zapperne skal bare prøve en masse af. Måske er det foreningens kommende dinosaur eller mentor?

Som erfaren frivillig eller ildsjæle-interesseret, kan det være, at du kan hjælpe dem med at blive mere bevidste omkring deres frivillighed, men oftest skal sådan noget jo komme indefra. Derfor skal man nogle gange bare væbne sig med tålmodighed og lad zapperne finde deres egne honningkrukker. Derudover skal man som forening også ruste sig til, at der altid vil være zapperi, og man skal aldrig starte noget, som kun er styret af zappere, for det vil være en stor belastning for de tilbageværende at drive det videre, når zapperen er væk.

Kampagneslogan: Da målgruppen ikke selv ved, hvad den vil, kan du ikke gøre noget målrettet for at rekruttere dem.

 

Den Interessefrivillige

For nogle af frivilligtyperne er aktiviteten ikke så afgørende, for honningkrukken er mere stemning, netværk, udvikling osv. Men den mest udbredte type må være den interessefrivillige, dvs. frivillighed hvor honningkrukken er tid til at dyrke eller udbrede sin egen interesse. Det kan fx være interessen for en bestemt sportsgren, lokalsamfundet, forskellige kulturelle aktiviteter eller den frivilliges børn. Dermed ikke sagt at der i de nævnte aktiviteter og organisationer ikke kan være andre typer frivillige, for det kan der selvfølgelig. Men den interessefrivillige er ikke interesseret i alt ståhejet væk fra øvelokalet, fodboldbanen eller medborgerhuset. De skal have tid til at dyrke passionen, og så vil de til gengæld gøre det som brændende ildsjæle.

Kampagneslogan: Få tid til din passion.

Mentoren

For nogle kan det være meget uoverskueligt at kaste sig ud i en proces, hvor de skal bruge ubestemt tid på komplekse målgrupper. De vil hellere arbejde i relationen 1:1 og følge den anden person over længere tid, så de kan se, hvordan deres indsats gør en forskel. Honningkrukken for dem er at relationen til et menneske, som de kan hjælpe mere deres erfaringer, visdom og netværk. Der er forskellige organisationer, som allerede har tilbud til denne type frivillige mentorer.

Kampagneslogan: Vil du hjælpe en ung?

Fodaftrykkeren

En undersøgelse viste engang, at mænd på 50 år afgør deres lykketilstand ud fra, hvor meget de har formået at efterleve de drømme, de havde som unge. Disse drømme har ofte omhandlet en lille revolution til fordel for de mindre bemidlede. Det kan lige så godt dreje sig om andre end 50-årige mænd, men det var lige den undersøgelse, jeg stødte på. For mig viser den nemlig det åbenlyse behov for at kunne sætte sit aftryk på denne verden, inden man skal herfra.

I bogen ”Syv gode vaner” af Stephen Covey er vane nr. 2: ”Begynd med slutningen”. Den handler om, at man skal vide, hvor man vil hen med det hele. Én af øvelserne er, at man skal forestille sig sin egen begravelse. Hvad vil man gerne have, at ens familie siger i deres tale? Hvad skal udvalgte kolleger og venner sige? Øvelsen skal få én til at tænke over, hvad der virkeligt giver én mening, og så skal man efterleve det, så drømmetalerne kunne blive til virkelighed en dag. For mange vil det være deres frivillige arbejde, som de gerne vil huskes for; det, der var deres fodaftryk på kloden. Derfor vil der netop være fodaftrykkende frivillige i foreningerne, og hvis der ikke er, kan du muligvis rekruttere dem.

Kampagneslogan: Vil du gøre en forskel? Eller den mere provokerende: Har du nok fyld til din gravsten?

Læs mere:

Hjemmesider:

www.Heltfrivillig.dk  

http://www.getinvolved.qld.gov.au/participate/volunteer/volunteer-types/volunteer-types.html

http://literacycentral.org/Volunteertypes.htm

http://nonprofit.about.com/od/volunteers/a/motivatevols.htm

Bøger:

Volunteer Management af Steve McCurley og Rick Linch

Keeping Volunteers – A guide to retaining good people af samme forfattere

Røde Kors Bladet juli 2010

Skriv en kommentar