Få mere gåsehud

markKonklusionen er klar: Verden bliver et bedre sted, hvis du og jeg sørger for at få gåsehud oftere.

Jeg har for nylig haft fornøjelsen af denne artikel, som blev delt Facebook af min gode foredragskollega, Christian Ørsted. Jeg vil præsentere dig for nogle af konklusionerne og tilføje mine egne tanker.

Positivt overvældet

Alle andre pattedyr end mennesket får gåsehud, når de føler sig truet. Men sådan er det ikke med os. Vi får gåsehud, når vi føler os positivt overvældet af noget, der er større end os selv.

Det viser sig at være en rigtig god idé for os alle, hvis du får mere gåsehud. Det viser sig nemlig, at det får os til at droppe egoismen og gøre en positiv forskel for andre.

Forskerne

For eksempel udførte Keltner og Haidt nogle forsøg, hvor de undersøgte, hvordan vi forholder os til andre, når vi oftere føler os positivt overvældet (de bruger det engelske ord ”awe”, som ikke har et helt lignende ord på dansk).

  • Konklusion på forsøg 1: Folk, som ofte følte sig positivt overvældet, gav 40 procent flere af deres lottokuponer til fremmede, som ikke havde fået en kupon.
  • Konklusion på forsøg 2: Studerende, der kiggede på høje, smukke træer i stedet for en bygning i et minut, hjalp oftere, når de efterfølgende oplevede et iscenesat uheld.
  • Konklusion på forsøg 3: Deltagere, som fik vækket følelsen af at være positivt overvældet, blev bedre til at samarbejde, hjælpe andre og dele deres viden.

Vi føler os ganske enkelt mere ydmyge og forbundet med andre mennesker (og menneskeheden i det hele taget), når vi får én på opleveren. Det kan være ganske kort såsom naturoplevelser eller diverse sociale og kulturelle begivenheder.

Forfatterne skriver også, at de mener, at vi lever i en tid, hvor vi frarøver os selv for mange af disse oplevelser. Vi arbejder mere og fokuserer mere på os selv og materiel velstand, men heldigvis kan vi jo gøre noget ved det.

Ildsjæle og gåsehud

Artiklen ramte mig, for den sætter ord på noget, jeg ofte har oplevet, når jeg beskæftiger mig med ildsjæle. Det var i det hele taget fascinationen af ildsjæle, der fik mig i gang med det, jeg lever af i dag. Jeg får simpelthen gåsehud, når folk fortæller mig om det, de brænder for, og hvad det får dem til at gøre.

Så føler jeg mig forbundet med andre og har lyst til at fortælle om det, for jeg er overbevist om, at vi alle har ildsjæle-potentiale. Selvom jeg har holdt mere end 400 foredrag nu, så får jeg stadig ofte selv gåsehud, når jeg fortæller om konkrete personers handlinger.

Det kan også være noget helt andet, der gør det for mig. Jeg oplevede det i den grad, da jeg var i biografen og se ”Interstellar”. Filmen ramte mig så meget, at jeg efterfølgende bare gik hvileløs rundt og ikke vidste, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Og nu kan jeg få gåsehud bare ved at høre det storslåede soundtrack.

Fugleperspektiv

Jeg kender også konklusionerne fra de tidspunkter, hvor jeg letter fra en lufthavn. Når jeg ser biler, huse og ikke mindst mennesker blive ganske små, tænker jeg over, at vi  jo alle er små mennesker, der kan gøre store ting.

Hvorfor så bekymre sig over, hvad andre tænker, når man har en idé til at gøre en forskel? Hvorfor holde sig tilbage? Hvorfor ikke bare få det bedste ud af tiden, man har?

Peterperspektiv

En af mine gode venner, Peter, er rigtig god til at lade sig positivt overvælde. Han er mildt sagt ikke optaget af materiel velstand og levede faktisk to år som hjemløs for at komme tættere på livet. Han skrev for nylig følgende på Facebook:

I går aftes – i Hobro – i smuk solnedgang – med solsorte, som sang – og med skyer så voluminøse som vikingeskibe – mødte jeg en mand på 45+ – ude at lufte sin hund – hunden og jeg så hinanden – hunden så sommeraftenen – jeg så sommeraftenen – hunden hørte den – jeg hørte den – hunden duftede den – jeg duftede den – vi blinkede indforstået til hinanden – så kiggede jeg på ejeren – han kiggede på sin mobil – mens han swipede – og havde earplugs i… og så kunne jeg ikke dy mig… Jeg sagde halvhøjt, da jeg gik forbi ham: “Nu husker du vel at lytte til fuglene?” Egentlig for flabet til min stil – men den sad, hvor den skulle – han begyndte at tænke kunne jeg se – over sig selv – over hunden – over mig – over naturen…

Så budskabet er kort og godt: Kom nu ud og få mere gåsehud!

 

Skriv en kommentar