Facebookeventyret: Drengen, der råbte ”fake”

Der var engang en ensom, blåhåret dreng, der kedede sig ufatteligt meget. Han sad konstant på Facebook og så, hvad andre skrev. De andre mennesker levede spændende liv og fik inspiration fra hele verden.

For mennesker har brug for inspiration. Uden den luller hverdagen dem i søvn, for de kan ikke se, at livet kunne være anderledes. Og så er det svært at tænde en gnist og gøre en forskel.

En dag skrev en glad kvinde en historie, der handlede om, hvordan et menneske havde hjulpet hende. Drengen havde aldrig hørt om historien, men han kedede sig jo, så han skyndte sig at skrive ”fake!”, så ingen troede på kvindens historie.

Mange andre så drengens nye ord og syntes, at det var et meget magtfuldt ord. Uden at bruge tid på at sætte sig ind i verdens gang, kunne man ændre andre menneskers mening ved dette enkle ord. Derfor blev ordet en del af endnu flere menneskers sprog, og det virkede for dem.

Dagen efter fik de mange mennesker mulighed for at bruge deres nye ord. Mange steder på Facebook havde andre berettet om livets vidundere, men heldigvis fik de stoppet det med drengens dejlige ord. Man talte endda om, at det i fremtiden kunne være, at Det Sociale Medie ville ændre navn til Fakebook.

Drengen var glad, for nu var han helt sikker på, at alle gode historier nu ikke fik mulighed for at blive spredt. Nu kunne alle være som ham, og så behøvede han ikke at føle sig anderledes og ensom.

På den tredje dag tændte pigen for sin computer. Hun havde været ved stranden. Da hun stod der i vandet, sejlede der en flaske forbi. I flasken var der en lille seddel. På sedlen stod der:

”Hjælp mig. Jeg er en ulykkelig dreng med blåt hår. Jeg har ingen venner, og jeg kunne lige så godt lade være med at eksistere. Mit sidste håb ligger i denne flaske. Måske vil nogen se det og finde mig, og så ved jeg, at livet er godt”.

Pigen glædede sig til at indtaste sine loginoplysninger, så hun hurtigst muligt kunne skrive om flaskeposten og håbe at finde drengen, så både hun og han kunne få sin første ven. Men ganske som hun havde delt sine ord, var der ti andre, der skrev ”fake”.

Pigen kunne ikke forstå, hvorfor de andre blandede sig i hendes opslag, men af frygt for at blive betragtet som løgner, slettede hun sit opslag og smed sedlen væk.

Skriv en kommentar