Jeg blev præsenteret for filmen i tyskundervisningen for mange år siden, men titlen har jeg ofte tænkt på, når jeg og mennesker omkring mig har været optagede af at ændre bare en lille smule af verden til det bedre. Jeg har endda ofte haft det som en arbejdsopgave, at skulle lave om på tingene, fordi de ikke fungerede.

Status quo er go’

Alligevel har de kræfter, der ønskede ændringen, været de største modstandere af forandringer. Og som jeg ofte citerer, så står der ”altdominerende kræfter bag status quo”. Det har ofte været en stemning af: ”Ja, tingene fungerer ikke nu, men det er alle andre, der skal ændre sig”. Hvis alle deler den tilgang, så er der en særdeles frustrerende og forholdsvis umulig opgave at gøre en forskel.

Når jeg taler med ildsjæle (og det er mange), udtrykker de ofte det samme paradoks. Man vil ændringen, men ikke ændre sig. Det ekstra frustrerende er, at det ikke handler om at finde logiske argumenter, passioneret energi eller opbakning fra andre. For det handler om noget helt andet, nemlig angst.

Angst for, at tingene bliver uoverskuelige. Angst for, at man ikke kan vide det præcise resultat på forhånd. Angst for, at man vil blive bebrejdet for en eventuel fiasko.

Den professionelle angst

Angst er en særdeles almindelig følelse for os alle sammen, og den spiller en stor rolle i vores hverdag. Det er ganske forståeligt. Men det kan alligevel forbavse mig, hvor ofte den tager over i professionel sammenhæng.

Det gør mig ondt, fordi det helt sikkert og ganske vist slukker mange ildsjæle rundt omkring. Folk der prøver at gøre en forskel, som bliver mødt med intet andet end skepsis, der tager et skjult udgangspunkt i, at personen, systemet, organisationen har angst og lader sig styre af den. Det dræner, og man kaster sine kræfter et andet sted hen – eller mister dem.

Haters = Motivators

Så hvad gør man? Man kan selvfølgelig bruge sine kræfter andetsteds, men hvis man nu netop brænder for at gøre denne bestemte forskel, har jeg i stedet valgt noget andet. Sportsfirmet Nike har lavet en T-shirt hvor ovenstående overskrift er skrevet med meget store bogstaver. Jeg købte den efter tre sekunders overvejelse.

For jeg har fundet ud af, at jeg finder styrke i at tage kampen op. Det kan godt være, at angsten dræner mig, men den skal ikke have lov at vinde. Det er også en skam for personerne, der netop er styrede af angsten, så hvis jeg også kan vise dem, at der er en anden vej, har jeg også hjulpet dem undervejs.

Det handler om at finde andre veje. Finde nye allierede, uventede hjælpere og prøve igen. Mest af alt handler det om angstens modsætning: Mod.
Det var ikke de angste, der startede reformationen, opdagede Amerika eller hjalp den ældre dame over vejen. Og når du bruger dit mod, bliver du en af dem.

God fornøjelse

Jeg ville ønske, at jeg kunne stoppe alt det, der foregår, så du bare kunne få lov til at gøre det, du brænder for. Men det står desværre ikke i min magt.

I stedet har jeg besluttet at give dig min bog “Ildsjælenes bog” (normalpris 249,-). Jeg håber, at den kan give nogen gnisten tilbage og hjælpe andre med at holde dampen oppe.

Det gør mig helt oprigtigt ondt at iagttage, hvad der sker. Jeg har de sidste otte år arbejdet med udsatte børn og unge, og jeg ved, hvor meget den enkelte lærers ild betyder, når man vokser op. Det ved jeg også fra mit eget liv.

Samtidig er mange af mine nærmeste venner lærere, og jeg har altid (og vil altid) beundre dem for deres hårde arbejde. Jeg kunne aldrig holde til det. Men desværre kan jeg også mærke på dem, at konflikten rammer dem der, hvor det er allerværst: At andre ikke ved eller værdsætter alt det, du gør udover det, der står i din kontrakt. Fordi du VIL.

Endvidere har jeg holdt mange foredrag for lærere de sidste par år, og jeg bliver altid blæst væk af deres engangement, når vi taler om ildsjæle.

Og mest af alt så har jeg en søn, der om fem år skal starte i den danske folkeskole. Jeg skal nok sørge for, at han møder op og er undervisningsparat og samarbejde med dig og dine kolleger, så han bliver en dygtig dreng med tonsvis af selvværd.

Derfor håber jeg helt inderligt, at din indre ild får lov at brænde, selvom den for alvor har sine udfordringer for tiden. Vi har så meget brug for dig! Måske kan min bog hjælpe lidt til, at det sker.

Alt dette gør, at jeg gerne vil give dig muligheden for at downloade bogen ganske gratis frem til lørdag d. 27. kl. 12.00. Min kone (der er læreruddannet) har også skrevet tre kapitler om stress i den.

Du kan hente den her:

(Linket er fjernet, da tiden nu er gået. Men rigtig god fornøjelse til jer, der hentede den!)

Det er en rigtig god bog, skrevet af én, der både teoretisk og fra egne erfaringer, ved, hvad han taler om. Ildsjæle er i høj grad med til at “kitte” vores samfund sammen. Læs bogen og styrk din egen ildsjæl!

Lise Egholm, Rådmandsgades Skole

Indgrebsupdate

Så er lockouten slut, men jeg har besluttet mig for at lade muligheden være åben frem til lørdag, da det er helt tydeligt, at mange har brug for inspiration til at holde ildsjælen tændt efter den hårde omgang. Tak til alle de dejlige ord, jeg har modtaget

For to måneder siden tog jeg et valg: Jeg vil ikke længere se, høre eller læse noget, bare fordi det er en nyhed. Det vil sige, at jeg ikke åbner en avis, besøger en nyhedsside på nettet, hører radioavis eller ser nyheder på tv. Efter to måneder kan jeg konkludere, at jeg aldrig har følt mig mere oplyst.

Det har bestemt medført mange rynkede øjnbryn og kommentarer, så jeg vil gerne reflektere over mit valg, så du kan få inspiration til, om det også er noget for dig.

Det sociale filter

Inden jeg kommer for godt i gang, vil jeg dog lige gøre rede for, hvad jeg mener med “bare fordi det er en nyhed”. For er der en artikel eller en udsendelse, der har betydning for mig, så besøger jeg gerne det medie, der kører historien.

Jeg opdager historien, fordi der bliver talt om den på sociale medier, eller fordi nogen i mit netværk gør mig opmærksom på det. Forleden var der fx en fremragende artikel om ildsjæle i Information, og den fik jeg tilsendt af fem personer.

Jeg er også så heldig at have mange løse forbindelser på Facebook, der ved en masse om deres specifikke fagområde. Når de så debatterer, poster eller deler en historie, ved jeg via vennen, at det er noget, jeg bør læse.

Andre informationskilder

Derudover er der jo andre måder at holde sig opdateret på. Det kan være magasiner, podcasts, tidsskrifter osv. Her sørger jeg for at abonnere på lidt forskellige, der alle har det til fælles, at de ikke forsøger at præsentere noget, fordi det er nyt, men fordi det er relevant.

Men nu til de problemer, jeg har med nyhedsmedierne.

Først… med halve historier

Konkurrencen for at komme med “breaking news” har taget fuldstændigt overhånd. Diverse netmedier har gjort, at det er ekstremt vigtigt at komme først, uanset hvilken type medie, man er.

Resultatet bliver, at det præsenterede er præget af hast, forudindtagede konklusioner og ja… makværk. Jeg har set flere eksempler på, hvor det er vigtigere at fortælle, at man er først og sige så meget som muligt – uden at sige noget som helst.

Hvorfor skulle jeg bruge min tid på det?

Historien frem for alt – også virkeligheden

Hver gang jeg taler med bekendte, der har skullet udtale sig til et nyhedsmedie, er deres oplevelse stort set altid, at de knap kan genkende deres holdning i de to sekunder, der blev brugt af samtalen på en halv time.

Journalister skal i hastens hellige navn have vinklingen på historien klar, inden de spørger eksperter, så de får den udtalelse, som de leder efter. Det er altså ikke ekspertens viden, der reelt er interessant, for man risikerer jo, at den ikke passer på historien.

Hvorfor skulle jeg bruge min tid på det?

Negativitet og sortsyn

Mit største problem må dog stadig være det mantra, at nyheder nærmest pr. definition skal fortælle om det, der er forfærdeligt ved verden. Hvorfor er alle kriminelle handlinger så interessante, at hele befolkningen skal kende til dem?

Hvorfor er det vigtigere, at der er sprunget en bombe, end at en million mere har adgang til vand, vacciner og mad? Hvorfor skal jeg høre om direktøren, der har taget af kagedåsen?

Flere undersøgelser viser, at det at være udsat for fordrejende meget negativitet rent faktisk sætter sig fast i hjernen og påvirker vores tanker. Ja, der sker forfærdelige ting i verden, og det skal ikke skjules. Men det skal heller ikke overdrives og opsluge alle minutter til gode ting.

Hvorfor skulle jeg bruge tid på det?

Ligegyldighed

Jeg har det sådan, at jeg helst vil bruge min tid og energi på ting, jeg kan påvirke – eller ting, der påvirker mig. Nogen vil måske kalde det egoistisk.

Jeg kalder det at ville gøre en forskel med sin tid og sit liv og ikke fortabe mig i kendis x’s forhold til kendis y, hvor mange mio. fodboldspiller z har fået for at skifte til klub æ, eller aktiekursen på virksomhed ø.

Her vil jeg gerne lige påpege, at jeg ikke har intentioner om at sige, hvad du skal gøre, og hvad der er relevant for dig. Hvis du går op i fodbold, aktiekurser eller kendisser, så kan overstående jo sagtens være relevant for dig. Bare ikke for mig. Det interesserer mig ikke, og jeg kan ikke give andre noget ved at bruge energi på det.

Så hvorfor skulle jeg bruge tid på det?

Dårlig samfundsborger?

Så er der jo også lige det med borgerpligten. Hvordan kan jeg se mig selv i øjnene som samfundsborger, hvis jeg ikke ved alt om, hvilken minister der nu er kommer ud fra forhandlingerne for at sige, at han ikke kan udtale sig endnu? Er det ikke vores pligt at følge med i nyhederne?

Burde jeg ikke have siddet og være dybt involveret, da TV2 afviklede en valgdebat som håndboldkamp?

Kan det virkelig gå an, at jeg er gået glip af Johannes Langkildes flirten med aftenens vejrvært?

Hvordan kan jeg tillade mig at ignorere reporteren, der fortæller mig live fra snedriven, at det sner?

Eller at netaviserne rydder “forsiden” med en nyhed, hvor der står fem ord med en henvisning til, at der arbejdes på historien. Hvad er jeg for en samfundsborger?

Jeg er en borger, der går op i at det, jeg fodrer mine tanker med, skal give mening for mig og ikke kun for afsenderen. Jeg bruger tid på at danne min egen mening og ikke på at blive fortalt, hvad jeg skal mene. Endelig vil jeg gerne lære om det gode i livet og ikke distanceres fra det.

Se det vil jeg gerne bruge min tid på.

For mennesker har brug for inspiration. Uden den luller hverdagen dem i søvn, for de kan ikke se, at livet kunne være anderledes. Og så er det svært at tænde en gnist og gøre en forskel.

En dag skrev en glad kvinde en historie, der handlede om, hvordan et menneske havde hjulpet hende. Drengen havde aldrig hørt om historien, men han kedede sig jo, så han skyndte sig at skrive ”fake!”, så ingen troede på kvindens historie.

Mange andre så drengens nye ord og syntes, at det var et meget magtfuldt ord. Uden at bruge tid på at sætte sig ind i verdens gang, kunne man ændre andre menneskers mening ved dette enkle ord. Derfor blev ordet en del af endnu flere menneskers sprog, og det virkede for dem.

Dagen efter fik de mange mennesker mulighed for at bruge deres nye ord. Mange steder på Facebook havde andre berettet om livets vidundere, men heldigvis fik de stoppet det med drengens dejlige ord. Man talte endda om, at det i fremtiden kunne være, at Det Sociale Medie ville ændre navn til Fakebook.

Drengen var glad, for nu var han helt sikker på, at alle gode historier nu ikke fik mulighed for at blive spredt. Nu kunne alle være som ham, og så behøvede han ikke at føle sig anderledes og ensom.

På den tredje dag tændte pigen for sin computer. Hun havde været ved stranden. Da hun stod der i vandet, sejlede der en flaske forbi. I flasken var der en lille seddel. På sedlen stod der:

”Hjælp mig. Jeg er en ulykkelig dreng med blåt hår. Jeg har ingen venner, og jeg kunne lige så godt lade være med at eksistere. Mit sidste håb ligger i denne flaske. Måske vil nogen se det og finde mig, og så ved jeg, at livet er godt”.

Pigen glædede sig til at indtaste sine loginoplysninger, så hun hurtigst muligt kunne skrive om flaskeposten og håbe at finde drengen, så både hun og han kunne få sin første ven. Men ganske som hun havde delt sine ord, var der ti andre, der skrev ”fake”.

Pigen kunne ikke forstå, hvorfor de andre blandede sig i hendes opslag, men af frygt for at blive betragtet som løgner, slettede hun sit opslag og smed sedlen væk.

Intervieweren spurgte ham så: ”Hvilket spørgsmål burde mennesker stille dig i stedet?”  Svaret kom med det samme: ”De burde spørge mig: Hvem skal jeg blive, for at opleve mere succes?”

Frokost med professoren

Jeg er bestemt enig med ham. Jeg oplever mange, som ønsker mere, men holder stædigt fast i ikke at ville udvikle sig og lære noget nyt. Og hvis man gør det, man altid har gjort, ja, så får man jo det, man altid har fået. Denne stædighed har undret mig længe.

I går spiste jeg så frokost med min tidligere bofælle, som nu er professor i læring. Jeg lovede at betale, hvis han til gengæld ville hjælpe mig med at forstå, hvordan det kan være, at vi kan være så modvillige i forhold til at lære noget nyt og udvikle os.

Du og jeg lever i en boble

Vi kom frem til, at vi alle sammen går rundt i vores egen boble. Prøv at forestille dig, at du er inde i en boble, og din hjerne kan kun skabe tanker ud fra det, der er i boblen. Og hvad er der så i boblen? Svaret er: Det du selv tager med.

Så er din boble fuld af Paradise Hotel, så tænker du nok oftere på, hvordan du kan sende andre hjem. Er den fuld af krig, så er det ikke freden, der fylder mest i dine tanker.

Men hvordan vælger vi egentligt, hvad der skal være i boblen? Det gør vi ud fra en følelse af, hvad der giver os tryghed. Det kan være det, der bekræfter os i det, vi allerede ved.

• Vi læser fx den avis, vi er enige med.
• Vi ser de programmer, der bekræfter vores fordomme om andre mennesker
• Vi taler mest med dem, der ligner og mener det samme som os selv

Miljøskadet

På samme tid bilder vi os selv ind, at vi gør noget godt: Vi gør os selv trygge, så det bliver vi ved med. Problemet er bare, at for nogen er det netop ikke godt. De kommer ikke videre, og oplever ikke mere fremgang.

De bliver skadet af det miljø, de selv har opbygget i deres boble, men nægter at skiftet indholdet ud.

Bye bye news

Miljøskaberen tager i stedet hele tiden aktiv stilling til, hvad der skal være i boblen – ud fra andre kriterier end bare tryghed. De ser, læser om og møder mennesker med andre holdninger; ikke for at overtale de andre mennesker til at synes noget andet, men for at overveje om verden kan forstås på andre måder, og om de skal udvikle sig i en ny retning.

Jeg synes selv, at det er en stor udfordring at skifte indholdet i boblen ud, men jeg mærker til gengæld også fordelene, når jeg gør det.

Man kunne tro, at det var et rent egoistprojekt, men det skal lige nævnes, at jeg vil gerne udvikle mig selv, så jeg kan være endnu mere for andre mennesker, hvilket også er en holdning, jeg møder hos mange ildsjæle rundt omkring.

For nylig har jeg taget den beslutning at lade være med at følge med i nyhederne. Det vil sige, at jeg ikke læser avis, ser ikke tv-nyheder eller besøger diverse nyhedsmediers hjemmeside.

Bedre ressourceforbrug

For jeg ved jo godt, at der er krig i verden, at nogle er kriminelle, at en sportsbegivenhed er vundet af en person, og at vejret også er her i morgen. Det udvikler ikke mig at blive bekræftet i det flere gange om dagen. Jeg har tidligere været nyhedsfanatiker, så det er en svært opgave, jeg har givet mig selv, men jeg får frigivet en masse ressourcer, som jeg kan bruge på noget andet.

Det er ikke fordi jeg er mindre optaget af verden og samfundet – faktisk tværtimod. Jeg fylder bare ikke længere min boble med noget, bare fordi det er en nyhed. Det hænger måske også sammen med, at jeg medierne efterhånden er blevet mere og mere sensationsfikserede, og en realitystjernes hårfarve kan fylde lige så meget som Novo Nordisks aktiekurser.

I stedet holder jeg et par magasiner, som jeg kan dykke ned i, og så er jeg fx medlem af nogle spændende grupper på Facebook og på andre sociale medier, hvor jeg får masser af inspiration. Nu er det min egen udfordring, og jeg kan anbefale den, men det kan også være, at det er noget helt andet, der kan få dig til at skabe et andet miljø i din boble.

Alt med måde

Nu mener jeg selvfølgelig ikke, at alt drejer sig om konstant udvikling. Alt dette gælder i forhold til de tidspunkter, hvor jeg vælger at have udviklingsbriller på og iagttage verden med dem. For mig skal der bestemt også være plads til ren underholdning, afslapning og alt det, der genoplader batterierne.

Men vil man gerne udvikle sig og opleve mere fremgang, så er man også nødt til at blive en miljøskaber og ikke bare fortsætte med at blive miljøskadet.

Min søn, Julius, født d. 7. juni

Man kan læse, spørge, høre alt om børn, men alligevel ved man intet, før de ligger og falder i søvn i ens arme, mens hele verden giver ekstra mening.

Mit livs kærlighed (Nu på 6. år)

Billedet er taget fra et af årets to svipture til Bornholm.

Ildsjæl

Min lille virksomhed voksede sig endnu stærkere i 2012, og jeg fik holdt en masse foredrag over hele landet, skrevet en bog mere, og det ser ud til at blive endnu vildere i 2013.

Mit fantastiske arbejde (og kolleger)

Jeg har haft den store glæde at være med i Nivå Nu lige fra starten, og i vores tredje år nåede vi endnu flere resultater, tacklet nogle udfordringer og fik øget arbejdsglæde.

Weapons combat escrima

Jeg har nu fået min sjette elevgrad i en kampkunst, der bliver ved med at udfordre både krop og ikke mindst hjerne. I øvrigt sammen med fantastiske med-udøvere og instruktører.

De tre bud er:

• Lav nytårsforsæt, der stopper dårlige vaner
• Forlæng julen og lav en ønskeliste, der gælder for hele året
• Glem nytåret. Lav ændringer i dit liv hver dag

De dårlige vaner

Tiden efter 1. januar er vel nok Nicorettes højtid. Der skal stoppes med at ryge som aldrig før. Fitnesskæderne får nye tilmeldinger (ikke udøvere, men folk der tilmelder og betaler), og sådan kunne jeg fortsætte. Har du dårlige og usunde vaner så skal de da stoppes, men jeg er ked at sige det til dig: Det er altså ikke nok.

Du får ikke et fantastisk år ved at stoppe med noget, som du skulle have stoppet med for længe siden. Du får forhåbentligt et bedre helbred, men det vigtige er vel egentligt spørgsmålet: Hvad vil du så gøre med det helbred? Eller den tid, du vil bruge mindre på at arbejde? Eller de år du sparer ved et rygestop? Det vender jeg tilbage til.

Forlængelsen af julen

Nogle mennesker har været så glade for at lave ønskesedler op til julen, at de tror, at det skal gøres til nytåret også. De drømmer om det helt vilde, som de gerne vil opnå. De læser måske om ”Loven om tiltrækning” og drømmer sig til den fede bil, der nok skal komme ind i deres garage, hvis bare de drømmer nok om det. Eller det fede job, som nok skal blive tilbudt dem ud af det blå, hvis de bare hver dag minder sig selv om, hvor meget de gerne vil have det.

De fysiske love fortæller os, at intet kommer af intet, og sådan er det (efter min mening) også med de resultater, du gerne vil opnå. Så drop ønskelisten. Hvad skal du i stedet? Det vender jeg tilbage til.

At glemme nytåret

Jeg har mange iværksættere i mit netværk, og de skriver til sammen hundredvis af statusopdateringer for tiden, hvor der står, at nytårsforsæt er for tabere. Dygtige mennesker laver om på tingene hver dag, når der er brug for det.

Alligevel tror jeg, at der er noget meget værdifuldt i at tage helikopterperspektivet ca. en gang om året og så se på livet derfra. Hvis man kun fokuserer på ændringer i hverdagen, bliver det ikke de store, afgørende ændringer, der bliver foretaget, men småjusteringer. Hvad skal man så gøre i stedet for at glemme nytåret? Det kommer jeg til…. Nu!

Gøre det nye år SMART

Helt overordnet mener jeg, at det vigtigste ikke er at stoppe vaner, drømme eller glemme, men at sætte sig nogle MÅL. For mål er noget, man kan opnå, hvis bare man gør det ordentligt. Her vil jeg gerne trække på en klassiker inden for projektledelse, nemlig SMART-modellen.

Den fortæller dig, at du skal sætte dig et mål, der er:

• Specifikt: Hvad er det helt præcist, du ønsker at opnå?
• Målbart: Hvordan vil du kunne se, at du har opnået det?
• Ambitiøst: Det skal være sådan, at du virkeligt har hænderne over hovedet, hvis du opnår det
• Realistisk: Hold dig til den virkelige verden. Er målet indenfor din rækkevidde, hvis du knokler for det?
• Tidsbestemt: Hvornår skal det være opnået? Hvad skal der fx være sket, når du kommer frem til sommerferien?

Man kan lave smart-analyser for selv de mindste ting, men bestemt også for de større dele af livet, som fx kan opnås i løbet af et år. Derfor finder jeg modellen helt oplagt at hive frem fra glemmebogen – eller nyde det nye bekendtskab, hvis du ikke kendte den i forvejen.

Du skal knokle for det

Den verdenskendte inspirator, Jim Rohn, har lagt ord til mange kloge citater. Et af dem kan oversættes til følgende:

I livet oplever vi alle to smerter. Den ene er disciplin og den anden er fortrydelse. Forskellen er, at disciplin skal måles i kilo, mens fortrydelser skal måles i ton.

Eller skrevet på en anden måde: Ja, det er hårdt at skulle opnå sine mål. Det kræver en indsats, der er så stor, at mange hopper fra. Men når de så senere i livet skal leve med alle fortrydelserne, er det langt, langt hårdere.

Du skal altså forvente, at de nye år bliver hårdt, hvis du har nogle mål, du gerne vil opnå. Men til gengæld kan du få et godt liv ud af det.

Jeg vil hermed ønske dig et godt og SMART nytår!

For første gang fortæller Nadia i detaljer i en time om et forløb, som det kan være svært overhovedet at forestille sig, at nogen skal igennem. Jeg kan med det samme afsløre, at det ender godt, og jeg er sikker på, at alle ildsjæle kan få masser af inspiration og hende seje kamp.

Rigtig god fornøjelse.

Det skyldes, at der faktisk er nogle hamrende inspirerende sange, som det kun er passende at høre én gang om året, og så skal de da også høres. Her tænker jeg ikke på ”Søren Banjomus” og ”På loftet sidder nissen”, men på musik, der minder os om, hvad julen drejer sig om, når man er blevet voksen.

Her tænker jeg ikke på den bibelske historie, men på det, som juletiden ellers fortæller os: At verden er et herligt sted, at kærligheden er stor og at fred er mulig mellem mennesker. Og det er jo et budskab, som mange ildsjæle også spreder, og som går på tværs af religioner, men desværre drukner det for mange i de andre budskaber, som handler om at købe, stresse og æde.

Der er både pop, klassisk og sange, der slet ikke handler om jul på listen. Jeg har desuden valgt nogle, som måske ikke er de mest kendte versioner eller sange, som du måske ikke lige havde tænkt på. Så måske kan der være en ny juleoplevelse for dig blandt de ti numre.

10: ”Julesangen” fra ”Jul på slottet”

Jeg har denne med på listen af en meget personlig årsag. For tre år siden var jeg til julekoncert i Rundetårn, hvor denne sang blev sunget som den sidste. Bagefter tog jeg min kæreste med op på toppen af tårnet, hvor vi var alene og kunne se ud over det snedækkede København. Her friede jeg til hende, og hun sagde ”ja”

9: ”Mit hjerte altid vanker”

Carl Nielsen har skrevet den helt fantastiske melodi, som jeg synes er grund nok i sig selv til at nyde sangen.

8: Oslo Gospel Choirs version af ”En stjerne skinner i nat”

Julen er knas, mad og gaver, men mest af alt handler den jo om fred, og at ”jorden fyldes med sang”, og der rammer denne sang helt plet. Musik fås ikke meget hyggeligere.

7: Mariah Careys version af: “Oh holy night”

Denne version af den meget højtidelige sang er ganske enkelt en demonstration i, hvor godt et menneske kan synge. Prøv at høre, når hun giver den rigtig gas hen mod slutningen af sangen. Selvom man har varm gløgg i glasset, kan man sagtens få gåsehud.

6: Bobby McFerrin: “Ave Maria”

Jeg har tidligere skrevet her om min begejstring for Bobby McFerrin, som måske er verdens mest musikalske mand. Lyden er dårlig i dette klip, men prøv lige at høre ham ”synge duet” med en cello.

5: Cliff Richard: “I love you”

Før han storjulehittede med “Mistletoe and wine”, havde han skrevet denne meget simple kærlighedssang, og af forskellige årsager endte den med at blive spillet meget til jul. Måske er det, fordi den er meget naiv og næsten barnagtig i sine kærlighedserklæringer, men det er jo netop det, vi især må være i juletiden.

4: Soap m.fl. “Let love be love”

Når der skal være pop, så lad der være pop! Remee har lavet dette nummer, hvor tekst og melodi går helt op i en højere enhed. Det er et kærlighedsnummer, der bare foregår i juletiden, men siger nogle gode, generelle ting om livet, såsom: ”And one day it all seemed clear to me, that you can go as far as your heart can se. Even on the days when nothing seems to go your way, you will hear me say: ”Let love be love” osv.”

3: Lionel Richie: “Love, oh Love”

Det er slet ikke en julesang, men jeg tror, at den hittede i december måned, da den kom frem. Nogle år senere sang Stig Rossen, Sissel og Oslo Gospel Choir den i hvert fald til en julekoncert, og det er helt forståeligt, for den har mange af de elementer, som vi fejrer i julen: Fred, kærlighed og glæde.

2: Eva Cassidy og Katie Melua: ”What a wonderful world”

Jeg er vild med denne sang af flere årsager, og ikke mindst fordi den blev spillet, da min forlovede gik op ad kirkegulvet for at blive min kone. Denne version er måske ikke bedre end originalen med Louis Armstrong, men for nogle år siden havde jeg den der stemning af, at ”nu blev juleræset for meget”: Gavekøb, planlægning, voldsom trængsel og alarm. Så satte jeg denne version på, og så kom jeg helt ned i gear og huskede på, hvad det hele drejer sig om: Verden er vidunderlig!

1: Kurt Nielsen: ”Himmel på jord”

Hvis du har fulgt med på min blog og i mine projekter, vil du vide, at jeg hader realityprogrammer og herunder talentshows, og det vil jeg ikke komme nærmere ind på her. Men der er efter min mening en grund til, at de har tilført verden noget godt, og den grund hedder Kurt Nielsen. Han vandt ikke bare ”Idol” i Norge, men også ”World Idol”, hvor han blandt andet slog Kelly Clarkson fra USA. En af dommerne sagde, at Kurt mest af alt mindede ham om en hobbit. Og når man ser Kurt og hører ham tale, så tænker man ikke, at her er en stor sanger. Men så begynder han at synge… Da jeg sidste år satte mig til at høre hans julekoncert, stødte jeg så på sangen ”himmel på jord”, og tænkte med det samme, at julen vist ikke kan beskrives bedre: ”Himmel på jord, en glæde så stor, jeg er ikke alene, her jeg bor”. I juletiden vil vi vise alle, herunder hjemløse, at ingen er alene, og det er måske budskabet over dem alle. Sluk mobilen, skru op for højttalerne og nyd denne sang og denne sanger:

Så vil jeg bare ønske dig en fredelig, kærlig og glad jul med fokus på det, der giver værdi for dig. Og hvis du har en julesang, som får dig i julestemning, så skriv den endelig her.

Der er mange velegnede ildsjæle at tale med, og det kunne måske lige så godt være dig. Men min første tanke var, at jeg synes, at mange flere bør lære Nadia Plesner at kende. For mange vil hendes navn med det samme blive forbundet med en retssag mod Louis Vuitton, og den bliver der også talt om i næste episode.

Men i første omgang skal vi bruge en time på at lære Nadia og hendes mange projekter for en bedre verden at kende. Hvorfor gør hun alt det, hun gør? Og hvad er det egentligt, hun gør?

Der er inspirationsgaranti for alle ildsjæle, så jeg vil bare ønske dig rigtig god fornøjelse.