Fremtiden tilhører de underlige

Et foredrag med underligheds-garanti

Tidligere var det sørgeligt at være én af de underlige, for det betød, at man var én af dem, der var bagefter. Mens alle andre stormede fremad og fik succes, sad de underlige i hjørnet og dyrkede deres underlige interesser. Andre værdigede dem mest et blik, hvis de efterfølgende ville slå dem med jantelovens gummihammer. Men nu er det de underlige, der løber forrest, og flertallet der er bagefter.

Underlige mennesker inspirerer os, fordi de netop skiller sig ud fra mængden. Vi vil gerne følge dem, købe deres produkter og have dem som medarbejdere / ledere.

Den amerikanske sko- og servicegigant Zappos beder direkte jobansøgere om at rangere sig selv på en underlighedsskala fra 1-10, hvor 8-9 er det ønskede fra arbejdsgiveren. Mark Zuckerberg var underlig, fordi han sad og rodede med noget, han kaldte for “Facebook”. Næsten to millioner danskere samles fredag aften om skærmen for at se, hvem der har mest “X-faktor”. Restaurant Noma blev hånet, fordi de ville lave mad med nordiske ingredienser – altså lige indtil de blev verdens bedste restaurant.

Den gode nyhed er, at vi alle sammen er underlige på én eller flere måder. Vi har bare vænnet os til at undertrykke det, fordi det jo ikke var det “rigtige” at være. Men det er det nu. Gevinsterne ved at være underlig kan være kreativitet, motivation, arbejdsglæde, store resultater og brudte vaner.

I det underlige foredrag kommer Tommy Krabbe blandt andet forbi spørgsmålene:

  • Hvorfor var det underligt at være underlig?
  • Hvorfor er udviklingen vendt?
  • Hvorfor skal du være underlig?
  • Hvordan bliver du underlig?
  • Er underlige mennesker mere ensomme?
  • Er der et marked for underlige mennesker?
  • Hvordan undgår man at blive FOR underlig?

Og som altid tilrettelægges det naturligvis i samarbejde med kunden.

Foredraget giver desuden inspiration i forbindelse med innovation, motivation, ildsjæle, ledelse, iværksætteri og generelt alle de skæve vinkler på hverdagen. Foredraget er oplagt i forbindelse med en konference eller en temadag, hvor der ønskes et helt anderledes indspark, der får de underlige sider frem i folk.

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Athenas på 35 11 21 31 eller kontakt@athenas.dk