Generation ”Ild i røv og sjæl”
- Et foredrag om at motivere fremtidens ildsjæle
Mens vi diskuterede, hvad der er forskellen på generation Y og generation Z, fortsatte udviklingen for dem, vi talte om. Mulighederne for børn og unge har aldrig været større, men alligevel forsøger vi at bilde dem ind, at de kun drømmer om at være med i det næste grænseoverskridende realityprogram og kun kan købe teknologiske ting, der begynder med et lille ”i”.
Men er det virkeligt sådan, vi skaber fremtidens ildsjæle? Nej, selvfølgelig ikke, og det ved især de unge. De sidder på spring for at bruge deres muligheder til gavn for sig selv og andre. Men hvordan får vi dem så i gang med livet? Det vil Tommy Krabbe komme med en masse indspark til.
Udover at være forfatter og foredragsholder med ildsjæle som speciale, har han gennem syv år også haft en skæv indfaldsvinkel til arbejdet med udsatte børn og unge. Det har givet ham mange oplevelser og erfaringer med de unge, men bestemt også med de, der på forskellige måder arbejder med dem.
Da han i sin tid forlod Herning Kommune for at flytte til Købenavn gav direktøren for børneområdet ham følgende ord med på vejen: ”Du vil opleve, at folk vil sige, at du træder dem over tæerne. Men så skal du hilse fra mig og sige, at så har de sikkert placeret tæerne det forkerte sted”.
Foredraget kan både tilrettelægges, så det holdes for unge fra folkeskolens overbygning og opefter, men også særskilt for de, som arbejder med børn og unge på forskellig vis.
Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Athenas på 35 11 21 31 eller kontakt@athenas.dk
