Indtryk, udtryk, aftryk
– Opskriften på at gøre en forskel
Alle mennesker har drømmen om at gøre en forskel. Det kan både være i deres arbejdsliv, fritidsliv og privatliv. Men alt for få kommer i gang, fordi de tror, at det kræver store ofre og en radikal anden tilværelse, som er forbeholdt andre.
Foredraget ”Indtryk, udtryk, aftryk” handler om, hvordan alle kan gøre en forskel med præcis den tid og de ressourcer, de har til rådighed.
Trin for trin tager Tommy Krabbe tilhørerne gennem de tre faser, hvor der blandt andet svares på spørgsmålene:
- Hvad er inspiration, og hvordan finder man den midt i dagligdagen?
- Hvordan finder man ud af, hvilken forskel man vil og kan gøre med det, man har til rådighed?
- Hvordan kommer man i gang?
- Hvad betyder det at gøre en forskel, og hvornår ved man, at man gør det?
Gennem foredraget inddrages flere eksempler, som har relevans for den specifikke gruppe af tilhørere. Efter foredraget har alle et smil på læben og helt simple værktøjer, som kan bruges der, hvor man nu engang gerne vil gøre en forskel.
Som altid tilrettelægges foredraget i samarbejde med køberen. Kontakt Athenas på 35 11 21 31 eller kontakt@athenas.dk for at høre mere.

