Fred er at skabe

Da jeg sad i bilen i går på vej til et foredrag, hørte jeg det politiske debatprogram ”Cordua og Steno” på Radio24Syv. Det første kvarter af udsendelsen blev brugt på en meget rammene monolog af Torben Steno.

I programmet beskæftiger de sig primært med dansk politik, og han var meget ærlig og sagde, at han havde svært ved at forholde sig til det for tiden, selvom det er det, han får sin løn for.

Engagementet der blev væk

For krigen i Ukraine, IS’s brutale fremfærd i Irak, konflikten i Gaza og udbruddet af Ebola fylder både medierne, Facebook og vores tanker. Det er svært at engagere sig i dansk politik og faktisk svært at engagere sig i noget som helst.

Torben Steno havde også iagttaget, at der kom flere og flere videoer med nuttede katte på Facebook, og han tolkede det som et tegn på fortvivlelse, og at vi har brug for noget andet end krige, konflikter og en ekstremt dødelig sygdom at tænke på.

Jeg er helt enig med ham, og jeg føler ofte den samme fortvivlelse over verdens gang. Jeg vil gerne gøre noget, men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Det er selvfølgelig også en udfordring, at informations- og kommunikationsmængden er blevet så stor og nærgående, så alle konflikter vil lettere trænge mere og mere ind på livet af os. Tænk fx på, hvis der var Facebook, Twitter og smartphones under 2. verdenskrig.

Vi kan støtte med penge, gå med i demonstrationer, skrive læserbrev og søge indflydelse i forhold til konflikterne, og det er der heldigvis mange, der gør. Og det skal gerne fortsætte. Dette blogindlæg handler ikke om, at vi ikke skal involvere os. Gør det så meget, du kan.

Alternativet til fortvivlelse og kattevideoer

Men jeg tror også, at vi er skruet sådan sammen, at vi bliver nødt til at gøre noget andet. Hele tilværelsen kan ikke have ondskab som omdrejningspunkt. Heldigvis er der et alternativ til kattevideoer som modtræk.

Jeg kom til at tænke på én af de første ildsjæle, jeg interviewede og skrev om i ”Ildsjælenes bog” for snart fem år siden. Inge Genefke har i en menneskealder bekæmpet tortur – den værste ondskab, der findes. Hun har stirret ondskaben i øjnene så mange gange, at den også er der, når hun lukker øjnene i sengen om aftenen.

Hende yndlingsdigt er af Halfdan Rasmussen og lyder:

Ikke bødlen gør mig bange
Ikke hadet og torturen
Ikke dødens riffelgange
Eller skyggerne på muren
Ikke nætterne når smertens sidste stjerne
styrter ned
Men den nådesløse verdens blinde
ligegyldighed.

Så vi skal ikke vende os fra det, men da Inge holdt reception i forbindelse med sin 70 års fødselsdag, citerede hun også Nordahl Griegs: ”Kringsat af fjender”, hvor et vers lyder:

Stilt går granaternes
glidende bånd.
Stands deres drift mod død,
stands dem med ånd!
Krig er foragt for liv.
Fred er at skabe.
Kast dine kræfter ind:
døden skal tabe!

Fra fortvivlelse til handling

Da jeg kom i tanke om det, fandt jeg ud af, hvad jeg vil gøre – og opfordre andre til.

Vi får nemlig ikke kun fred ved at løse konflikter. Det er nødvendig symptombehandling. Men freden får vi på lang sigt ved at skabe.

Jeg tror på, at kvinderne, der sidder frivilligt og strikker bløde brystproteser til andre opererede kvinder, skaber fred. Jeg tror på, at Mads, der arrangerer smutmesterskaber, skaber fred. Jeg tror på, at Louise, der får fangerne til at skrive sange og synge dem ud i verden, skaber fred. Jeg tror, at Jesper, der er træner børn i fodbold, skaber fred. Jeg tror, at kollegaen, der henter kaffe og giver et smil, skaber fred.

Jeg tror på, at ildsjæle skaber fred – ved at skabe, og endelig tror jeg på, at vi alle har ildsjælen i os.

Så kast dine kræfter ind, hvor du kan. Skab noget, og lad os sammen få døden til at tabe.

 

PS: Jeg vil gerne henstille til, at selve konflikterne ikke skal debatteres her. Det er der mange andre steder, som er bedre egnet til.

Skriv en kommentar