Gør dit job til frivilligt arbejde

Min konklusion i dette blogindlæg er, at rigtig mange af os laver frivilligt arbejde, MENS vi er på arbejde, og at vi på flere måder bør tænke vores job som frivilligt arbejde. Det kræver vist en forklaring.

Ret ofte oplever jeg til foredrag og konferencer, at der er meget tvivl om et bestemt spørgsmål:

Kan en ansat også være en ildsjæl eller er det kun de frivillige?

At være ansat betyder, at der er nogle bestemte opgaver, man skal udføre. Opgaverne kan selvfølgelig variere meget i forhold til, hvor konkrete og abstrakte, de er. Men der er altid en forventning fra ledelsen om, at de bliver udført som aftalt.

Nogle mennesker tænker således deres arbejde som det sted, hvor de skal udføre disse opgaver – og så ellers gå hjem.

De små ekstra opgaver

Andre mennesker, ildsjælene, tænker arbejdsopgaverne som et udgangspunkt for deres færden på jobbet. Et udgangspunkt, som man bevæger sig udover alt efter, hvad man brænder for. For realiteterne er, at virkeligheden spiller ind på de opgaver, som er nedskrevet i ens ansættelseskontrakt. Der opstår hele tiden behovet for, at nye udfordringer bliver mødt. Der skal måske:

  • Købes nye blomster til kontoret
  • Arrangeres en julefrokost
  • Tages en samtale med en kollega, der har det svært
  • Skrives referat
  • Hentes inspiration udefra
  • Udføres opgaver, der falder mellem to ansattes stole
  • Tages en længere snak med en kunde
  • Udvikles nye produkter, som man ikke havde regnet med

Og man kan ikke hver dag sidde og genforhandle kontrakten, så disse opgaver tænkes ind i det daglige arbejde. Der sker typisk det, at en leder spørger: ”Hvem vil gøre det?” Hvorefter det ofte er de samme, der siger: ”Det gør jeg”. Disse personer er optaget af, hvordan de kan give noget ekstra. (Selvfølgelig kan de også være nogle fedterøve, men det er et helt andet blogindlæg).

Dette forløb vil mange foreningsledere kunne nikke genkendende til. Og i foreningsverdenen vil disse mennesker blive betragtet som ildjsæle. Det mener jeg således også, at vi godt kan gøre i arbejdslivet.

Det hele er selvfølgelig under forudsætning af, at de daglige arbejdsopgaver bliver løst tilfredsstillende.

Brug lidt ekstra krudt i opgaveløsningen

Men betyder det så, at det kun er de, der tager ekstra opgaver ind, der kan kaldes ildsjæle? Nej. Der er nemlig også noget andet, der kan gøre én til ansat ildsjæl.

I løsningen af opgaver er der nemlig også altid en masse ekstra man kan give til kollegerne, kunderne og klienterne. Tænk for eksempel på, hvordan det lige kan give os lidt mere overskud, hvis en butiksassistent eller kassedame oprigtigt er interesserede i at hjælpe os. De får deres løn for at aflevere en vare til kunden og gennemføre en betalingsproces, men nogle lægger meget mere i det.

Jeg var for eksempel i Malmø og søgte en bestemt bog i en boghandel. Salgsassistenten sagde, at de ikke havde bogen hjemme, men kunne bestille den. Dog vidste hun, at en boghandel længere nede havde en særlig aftale med det bestemte forlag, og at de derfor vil kunne sælge mig bogen billigere. Hun fandt et kort og viste mig vejen til boghandlen.

Nogle vil måske mene, at det er dårlig forretning, men tro mig: Jeg vil ALTID huske den boghandel for den gode service, og den vil være mit udgangspunkt, når jeg skal købe bøger i Malmø i fremtiden. Udover min positive oplevelse, er jeg helt sikker på, at hun er langt gladere for sit arbejde end en salgsassistent, der bare havde vrisset et ”nej” på min forespørgsel. Hun har nemlig indset, at hun har et job, hvor hun kan give en masse til andre mennesker. Og det står der sikkert ikke i hendes kontrakt eller giver hende et særligt løntillæg.

Sådanne oplevelser har jeg rigtigt mange af, men jeg har også mange af det modsatte, hvor ansatte nærmest har besluttet sig for at gøre min dag værre. Det er en sur oplevelse for mig, surt for den ansattes tilgang til sit arbejde og ikke mindst surt for ejeren af butikken.

Der er mange lighedspunkter med den positive tilgang til opgaveløsningen med foreningslivet. Det er heller ikke godt for badmintonklubben at have trænere, som kun er optaget af at gennemføre opvarmning, udstrækning og træning af serv. Der skal mere til, for at vi kalder træneren for en ildsjæl.

Tænd ildsjælen

Det helt fantastiske ved alt dette er, at vi alle kan være ildsjæle på vores arbejde. Enten kan vi give noget ved at tage de små ekstraopgaver, som er vigtige men ikke står i ansættelseskontrakten. Men vi kan også give lidt ekstra, når vi udfører vores opgaver.

Man kan derfor tale om frivilligt arbejde som ansat, fordi man bruger sin frie vilje til at gøre mere, end man behøver.

Du kan være helt sikker på, at der vil blive lagt mærke til begge dele. Og du vil opleve en langt større glæde i hverdagen. Den glæde, som giver overskud, energi og en fornemmelse af mening. Den glæde, der får din ildsjæl til at brænde.

Skriv en kommentar