Hverdagskriger del 1: Hvorfor betale for blå mærker?

I sommerferien tog jeg et værdifuldt valg.

Siden jeg som barn dyrkede kampsport, har jeg været sportsinvalid dels pga. en skadet hofte og dels pga. gigt i knæene. Det har derfor været særdeles begrænset, hvilke sportsgrene jeg kunne dyrke, og de var også alle sammen lidt lige meget, da det jo alligevel ikke var kampsport.


Men jeg indså, at jeg i høj grad havde brug for en hobby og gerne én, der involverede motion. Pludseligt kom jeg i tanke om, at jeg som barn havde læst om et system, hvor man kæmpede med stokke og mest belastede overkroppen. Jeg var oven i købet så heldig at kunne Google mig til, at det hedder “Escrima”, og at jeg kunne dyrke det få kilometer fra mit hjem i Valby. Det begyndte jeg på lige efter sommerferien, og bortset fra mit “ja” ved alteret har det være min bedste beslutning i mange år.

Kunder, kolleger, venner og andre, der kender mig, ser helt forkerte ud, når de hører, at jeg går til en kampsport. Jeg arbejder jo meget med de såkaldt “bløde værdier” og holder foredrag om at få mere mening i livet ved at give til andre, finde sit kald og dyrke sin entusiasme. 

 

 

Derfor anbefaler jeg escrima

Men der er især fire årsager til, at jeg mener, at mange flere bør dyrke en kampsport såsom escrima:

Man:

a) Gør hjernen og kroppen til bedre venner.
b) Forbereder sig på særdeles stressede situationer og får selvtilliden til at klare sig igennem dem.
c) Udvider sin komfortzone.
d) Har altid godt af at starte fra bunden.

A: Om at gøre hjernen og kroppen til bedre venner

Som mange andre arbejder jeg primært med hjernen. I dagligdagen bliver kroppen bare noget, som jeg nødvendigvis skal transportere et sted hen, for at min hjerne kan få lov at arbejde der. Men det fungerer bare ikke i længden. Hjernen er ikke en sky, der hænger over hovedet. Den er en fast og forbundet del af kroppen og har selvfølgelig også kun den energi at arbejde med, som kroppe giver den.

B: Om at forberede sig på stress

I escrima forbereder vi os hele tiden til en mulig kamp væk fra træningslokalet. Det vil sige, at vi ikke lærer flotte slag og spark med skruer, piruetter og spring. Vi lærer at slå den anden ud, såfremt han ønsker at slå mig ud. Det kaldes også aggressivt selvforsvar.

Enhver der har prøvet at blive truet eller sågar overfaldet ved, at det er en yderst stressende oplevelse, hvor al fornuft og tankevirksomhed forlader krop og sind.

Vores hjerne reagerer på samme måde, når vi møder ekstremt pres i fx arbejdslivet. Men når man forbereder sig selv og sin krop på sådanne situationer, kan man også bevare fatningen langt bedre, når de opstår. Det oplever jeg allerede, da jeg arbejder med særdeles udsatte unge, hvor det at modtage trusler i forskellige former er en del af hverdagen.

C: Om at udvide sin komfortzone

Vi lever en meget sikker tilværelse, hvor de største trusler kommer fra en forkert indstillet kontorstol eller en mus, vi ikke håndterer rigtigt. Jeg er sikker på, at det er med til at indskrænke vores komfortzone. Så snart der ligger en mulig ubehagelighed i fremtiden, vil vi gøre alt for at undgå det, og dermed kan vi gå glip af en masse, der måske medfører lidt ubehag, kedsomhed eller forandring på kort sigt, men vil give os meget positivt på lang sigt.

Stort set hver gang, jeg har trænet escrima, er jeg kommet hjem med blå mærker, et utal af vabler og et par rap over nallerne. Og hver eneste gang finder jeg ud af, at der ikke er noget farligt ved det. Det giver mig også erkendelsen, at der er så mange muligheder i hverdagen, der synes farlige, men ikke er det.

D) Om at starte fra bunden

Jeg har gået i skole i ca. 18 år og efterfølgende arbejdet med projektledelse i 7 år. Derfor sidder jeg ofte i situationer, hvor jeg er den, der bør vide, hvad der skal gøres. Når jeg holder foredrag, er det selvfølgelig også fordi jeg har en viden, som andre gerne vil have indsigt i. Men hvis det får én til at tro, at den viden er noget i sig selv, så kan man lige så godt opgive at have en karriere.

Når jeg taler med unge, som pendulerer ind og ud af fængslet, er det tydeligt, at de ofte har en forståelse, der fortæller dem, at de ved alt, der er vigtigt at vide her i verden. Og når vi tror, at vi kan stoppe indsamlingen af viden og inspiration, så stopper udviklingen og bliver til afvikling: Vi bliver indskrænkede, for mens verden bevæger sig videre, har vi travlt med at bevise, at det er os, der har ret.

Derfor er det givende engang i mellem at starte på noget, hvor man absolut intet ved eller kan. Jeg har kun dyrket escrima et par måneder og kan til hver træning opleve, hvor lang vej, jeg har endnu. Bare det at stille min ene fod det rigtige sted, kan jeg øve på i to timer. Og det motiverer mig samtidig med, at andre viser, hvor langt jeg kan nå, hvis jeg bliver ved.

Dette var første indlæg i mit liv som hverdagskriger og hvilke erfaringer og erkendelser, det giver mig at dyrke escrima. Der er selvfølgelig mange andre (kamp)sportsgrene, der kan give dig samme oplevelser, og som altid vil jeg naturligvis gerne høre dine oplevelser og erfaringer. Næste indlæg vil have titlen: “Fem koncepter, der smadrer dine problemer”.

Skulle du være nysgerrig på netop escrima, så kan du læse mere om det her.

Skriv en kommentar