Hvor langt er der mellem Sydthy og København?

Dette er en artikel, jeg har skrevet til bladet: “Gang i Sydthy og Thyholm”.

Hvis man skal finde en jyde i København, skal man bare gå ind i en virksomhed og spørge efter chefen.

Det er en vittighed, der henviser til den gamle myte om, at jyder er ekstremt hårdtarbejdende og altid kommer til tops, når de er omgivet at dovne københavnere.  Men hvis vi skal prøve at bevæge os udover vittighedernes verden, hvordan er det så at være en thybo, der flytter til København? Og hvad tager man med sig fra landsbysamfundet, når man bor i Hovedstaden?

Der er masser af misforståelser, fordomme og vittigheder at tage fat på. Men her i juletiden er det jo ikke mindst aktuelt at minde om, hvordan The Julekalender fik succes med at sætte en sand københavner i stue med Oluf og Gertrud. Det handlede om jyders og københavneres forståelse af hinanden, men hvis vi korter det ned til forholdet mellem thyboer og københavnere, er der også masser at tage fat på. Når man er vokset op i København, tror man, at halvdelen af Thy er Thylejren og resten er én stor pløjemark.

Omvendt tror thyboer ofte, at København er det samme som hele Sjælland, og at man ikke kan gå en tur på gaden uden at være udsat for narkomaner eller bandekrig. Før jeg selv fandt en københavnsk kæreste, troede jeg på trods af min voksne alder, at alle københavnere nærmest var i Tivoli og på Strøget hver dag, for det havde jeg jo været, de få gange, jeg havde besøgt hovedstaden. Men tre år senere, kan jeg konstatere, at jeg selv kun har været på Strøget to gange.

Men hvis man forlader fordommene, vil jeg gerne tage fat på en virkelig forskel, hvor vi som thyboere udmærker os. Jeg har mange gange erfaret, at man med thysk baggrund har et andet forhold til afstand end folk fra de større byer. Da jeg først begyndte at tage på diskotek, tog vi en taxa 12 kilometer hver vej for at tage på Strandgården i Agger. I min tid på Thisted Gymnasium var der flere, der nogle gange kørte til Holstebro for at gå på McDonalds.

Jeg kan i øvrigt også huske, at mange kørte fra Hurup til Holstebro, for at købe sko. Endelig har jeg også hørt om, at der var folk fra Sydthy, der kørte til Thisted, da det nye center stolt kunne fremvise landsdelens første rulletrappe. Ja, den trappe var et stort samtaleemne – også blandt thyboer i København.

Men hvad kan vores evne til at se bort fra afstanden og fokusere på målet for rejsen bruges til? For jeg mener nemlig, at den kan bruges til mere end at køre på rulletrapper eller tage på diskotek. Den kan nemlig også bruges til at mindske afstandene mellem os som mennesker. Endda så vi oven i købet kan berige andre mennesker – og samtidig selv blive beriget.

I min fritidsvirksomhed (www.ildsjael.dk) bruger jeg en masse tid på at blive inspireret af ildsjæle og give den inspiration videre til andre gennem foredrag, artikler og en kommende bog. Det kan godt være, at det nu sker med udgangspunkt fra København, men det hele startede i Hurup. Når jeg tænker tilbage til alle mine bedste minder i Hurup, så har langt de fleste noget med ildsjælene i Hurup at gøre.  Byen og de omkringværende byer var proppet med ildsjæle, der gjorde en forskel, og de er der helt sikkert endnu. For mig var det især i forhold til badminton, spejder, skak og ungdomsklub. Her mødte jeg fantastiske trænere og ledere, der virkelig brændte for at gøre en forskel for de unge, voksne og resten af bysamfundet. Og derigennem lærte vi motivationen til at gøre det samme.

Jeg har altid syntes, at det er spændende, hvordan vi kan betragte den samme gruppe helt forskelligt, alt efter hvem vi sammenligner med. Når vi spiller fodboldlandskamp mod svenskerne, er det et arvefjendeopgør, men når de vinder i Melodi Grand Prix, så er de vores broderfolk. Sådan tror jeg også, at thyboer og københavnere har det med hinanden. Fordommene siger, at københavneren er lidt for smart til sit eget bedste, og at thyboen er lidt tilbagestående i det. Men når Københavnere drømmer om fred og ro, er det steder som Thy, de betaler for at komme til, og når Thyboer skal have en ordentlig én på opleveren, kommer de til København. Og så kan vi jo lige så godt møde hinanden med respekt på halvvejen og lade fordommene ligge tilbage i grøften.

At have Hurup og resten af Thy med mig, hvor jeg er, hjælper mig til at fokusere på at betragte andre mennesker som broderfolk frem for arvefjender. Den korteste afstand mellem to punkter er en lige linje og mellem to mennesker et smil, og som thyboere og thyholmere er vi eksperter i at se bort fra afstandene. Det er jeg særdeles stolt af.

Da der skulle tages et billede til denne artikel, blev jeg spurgt om mit yndlingssted i Hurup. Mit første svar var, at jeg først og fremmest tænkte på alle de mennesker, der har betydet noget for mig. Men hvis det skal være et sted, valgte jeg for symbolikkens skyld det sted, som pr. definition er med til at gøre afstande mellem steder og mennesker mindre, nemlig stationen.

Hav en fantastisk jul og et fremragende nytår og god fornøjelse med at nedbryde afstandene. Der er ingen bedre tid til at gøre det end nuet.

Skriv en kommentar