Inspirationen der blev væk – et trist farvel til Vita

Efter ni år og 2250 radioudsendelser blev der d. 1. november 2011 slukket for Helle Solvangs og Mette Starchs særdeles inspirerende program. Vita er taget af P1s sendeflade, og dermed har jeg mistet min måske største inspirationskilde.

På alle hverdage kl. 11.30 har de to dedikerede studieværter sendt et program, som altid tager udgangspunkt i en ildsjæl, der får en hel halv time til at inspirere lytteren.  Det kunne være en kunstner, en forfatter, en frivillig, analytikeren, lederen, en inspirator, en der vil ændre verden – altid én der har meget på hjerte. Fælles for stort set alle har været, at de ikke har været så kendte af danskerne, men burde være det.

Jeg har især hørt Vita, når jeg kører i bil om morgenen (alle udsendelserne kan hentes som podcast). Men en dag var jeg lige ved at køre galt, da det med beklagelse måtte meddeles, at programmet lukker og slukker. Allerede der føltes det som at miste en god ven – i hvert fald en så god ven, som et radioprogram nu engang kan blive.

Ofte kommer jeg med kritiske vendinger om udviklingen i det danske mediebillede. Jeg har ganske enkelt svært ved at se, hvor inspirationen er i det, vi bliver budt på. Vita var et fyrtårn i det triste mediebillede, da det gav plads til mennesker, der ændrer på tingene ude i det virkelige liv. Og når man så tager programmet væk, frygter jeg for, hvilket mediebillede denne vurderingsevne vil male i fremtiden.

Det uforståelige

Samskabelse er nemlig det, vi vil dyrke i fremtiden. Ikke kun fordi det er udviklende, spændende og sjovt, men også fordi det er en ny måde at møde verdens mange udfordringer på. Vi ønsker alle at gøre en forskel, og sammen med andre kreative sjæle har vi i dag mulighed for at skabe en ny og bedre verden. Fremover vil spørgsmålet lyde: ”Hvad er mit livsformål?”

Sådan skriver sociologen Emilia Van Hauen i sin bog ”Farvel egofest – og goddag til formål og fællesskaber”, og det kunne jeg bestemt ikke sige bedre. Jeg oplever større og større behov i mange samfundsgrupper for at dyrke meningen og formålet, så man kan gør en forskel.  I dette år, hvor det er EU’s år for frivilligt arbejde, har man over hele landet kåret ildsjæle, der gør en forskel, og det har været tilløbsstykker alle vegne. Vi bliver inspireret af ildsjæle som aldrig før. Men alligevel er der ikke plads til ildsjælenes eget program.

I forhold til det at tage sig tid til gæsterne kan vi tage et kik mod Sverige og Norge. Her sker der nemlig en co-produktion af Talkshowet Skavlan – opkaldt efter værten Fredrik Skavlan. Det særegne ved Skavlan er, at gæsterne får god tid til at forholde sig til dybere problemstillinger og ikke bare deres nyeste cd eller film. Men det endnu mere bemærkelsesværdige er, at Skavlan har – og hold nu fast – op mod 3.000.000 seere hver uge!

Radio i hjertesprog

Og nu har vi altså haft et radioprogram, der tager udgangspunkt i det meningsfulde, ildsjælene og tager sig tid til sine gæster. Hvis der er stof nok i én gæst, så laves der bare flere programmer med vedkommende i stedet for at slutte samtalen, når man er kommet godt i gang. Det rammer lige i tidsånden, og det kan tiltrække mange mennesker, men det har man altså ikke ønsket. Uforståeligt!

Når jeg taler med ildsjæle – enten efter et foredrag, til et møde eller et interview, møder jeg ofte en fornemmelse af ensomhed. De kæmper ofte for at ændre på tingene, og folk omkring dem kan ikke forstå dem.  Måske kan de forstå deres kamp, men de kan ikke forstå deres ild og deres energi. Her har jeg ofte anbefalet Vita som medicin, fordi det giver alle ildsjæle en fornemmelse af fællesskab, når de hører, at andre er i samme båd – bare i et andet farvand.

Nogle af udsendelserne hører jeg flere gange, og især én af udsendelserne vender jeg ofte tilbage til. Da jeg skulle giftes besluttede jeg mig for at slutte min tale til bruden af med at synge et vers fra Jens Rosendals ”Du kom med alt det der var dig” (forelskelsessangen), og så fik jeg en med en rigtig sangstemme til at synge resten af sangen. I den forbindelse Googlede jeg sangen for at dykke mere ned i den. Der kom jeg frem til en Vita-udsendelse fra 2008, hvor Helle Solvang interviewede den 78-årige Jens Rosendal i udsendelsen med overskriften ”At leve med en sang”.

Jeg er ganske enkelt vild med den udsendelse, som du i øvrigt kan høre her. Den tager udgangspunkt i en mand og hans sang, men bliver lige så langsomt bredt ud til at handle om kærligheden, livet, glæden, modstand og motivation på trods. Og så er den udsendelse et fremragende eksempel på hele Vita-tilgangen til mennesker: At der er en positiv, inspirerende og lærende historie i ethvert menneske – når blot man fokuserer på, hvad de brænder for. Og således er der også den samme historie i dig og mig.

Hvad nu?

Helle Solvang og Mette Starch vil utvivlsomt lave gode udsendelser på deres videre færd, men det bliver desværre ikke det samme som Vita. Jeg har prøvet at scanne diverse radiokanaler og tv-programmer igennem for at lede efter det, som Vitas lyttere nu skal få inspiration fra. Men jeg kan ganske enkelt ikke finde det, og hvis du kan, så giv endelig besked. Indtil videre kan du besøge Vitas hjemmeside og forkæle dig med tusindevis af timers inspiration, men start gerne med den sidste udsendelse, hvor værterne tænker tilbage på de mange udsendelser.

Herfra vil jeg indtil videre blot sende min ydmyge tak til ildsjælene Helle og Mette, der lod os alle blive klogere på det gode i verden og dermed det gode i os selv.

Skriv en kommentar