Kvantitetstid – årets sommerforsæt

Når året går på hæld i december, er det oftest en god anledning at forestille sig en ny hverdag, hvor man enten begynder på noget nyt eller dropper en dårlig vane. Jeg har egentligt aldrig undret mig over, hvorfor det er passende at gøre, bare fordi vi skifter dato.

I stedet kan sommerferiens afslutning måske være et endnu mere oplagt tidspunkt at gøre det på. Her har man gået i flere uger og for de flestes tilfælde haft mulighed for at komme et godt stykke væk fra hverdagen og kunne se det hele lidt ovenfra.

Kvantitet – ikke kvalitet

For mig har sommerferien som regel være tiden til de projekter, jeg ikke har kunnet udføre i hverdagene. Sidste år skrev jeg fx en bog, mens jeg også lige var blevet far og havde ferie. Og inden jeg mødte min kone, havde jeg aldrig prøvet at holde tre sammenhængende ugers ferie. Men i år var det anderledes.

Jeg satte mig først og fremmest for at få kvantitetstid. Altså ikke bare kvalitetstid, hvor vi i en begrænset periode laver noget, der mere eller mindre målrettet fylder os med glæde. Jeg ved ikke, om kvantitetstid er et ord (det er det i hvert fald ikke ifølge Microsoft Word), så jeg vil lige sætte et par andre ord på det.

Kvantitetstid er perioder, som først og fremmest er længere, end vi normalt sætter af til noget som helst. Der behøver ikke være nogen bestemt aktivitet forbundet med det, og der behøver ikke at komme noget bestemt resultat ud af det.

I mit tilfælde handlede det om tid med min kone og min søn. Vi har ikke været ude og rejse, men har mest af alt været sammen. Med en knægt på 13 måneder bliver det naturligvis på hans præmisser, men det gør bestemt ikke noget, så længe det var meget tid sammen. Vi brugte fx også 12 timer sammen på at vente på et røntgenbillede, som alligevel blev aflyst.

Det gav helt klart anledning til meget frustration hos mig, men sønnike havde en fest i legerummet, for han har i kraft af sin alder ikke noget forhold til, hvad vi egentligt burde gøre nu. Der var legetøj, mor og far, og så kan man jo ikke ønske sig mere, uanset hvor lang tid, der går med det. Tiden sammen gav værdi i sig selv. Han er god til kvantitetstid.

Tiden er et kærlighedssprog

Den amerikanske parterapeut har lavet en meget let tilgængelig teori om de fem kærlighedssprog, der basalt set handler om, at vi alle har et primært sprog, som vi bruger til at fortælle andre, at vi elsker dem. Det samme sprog vil vi så gerne have, at andre bruger til at fortælle os, at de elsker os.

Det ene er sprogene er ganske enkelt tid sammen. Nogle mennesker føler sig (ifølge Chapman) altså allermest elsket, når de tilbringer tid sammen med deres nærmeste. De behøver ikke gaver, tjenester, bestemte ord eller fysisk kontakt i samme grad som andre. Tiden kan alene gøre det meste, og selvom det for tyve procent af os er det primære sprog, så er det også det sekundære sprog for mange flere.

En mangelvare

Men ak. Vi har jo ingen tid. Som foredragsholder er jeg i kontakt med mange virksomheder og organisationer hvert år, og når jeg interviewer dem om, hvad jeg give dem af værdi, er meldingen næsten altid: ”Vi har meget travlt for tiden”. Det oplever jeg bestemt også selv, og det gør alle omkring mig vel også. Du har det sikkert på samme måde.

Vi redder relationerne og den indre fred gennem kvalitetstid. ”Jeg kan afse 1½ time med en x på tirsdag, så der skal vi virkeligt hygge os”. Jeg forsøger også at få gjort så meget tid som muligt til kvalitetstid ved fx at høre podcasts under transporttiden, lave telefonopkald når jeg venter, eller udvikle nye idéer, når jeg ikke kan sove. Kvalitetstid er forholdsvis let at få mere af, da den ikke kræver så meget tid.

Den gode sammenhæng mellem de to tider er i øvrigt, at ud af kvantitetstid, så vil der oftest komme kvalitetstid.

24 timer – hvert døgn!

Det er sværere med kvantitetstiden, for den sluger pr. definition mange timer. Dog finder man i længere ferieperioder ud af, at døgnet rent faktisk har mange timer. Der er 24 af dem, selvom vi ofte glemmer det i hverdagene. I forhold til min sommerferie, så gik det glimrende med at få kvantitetstid, og derfor vil jeg også prioritere det fremover. Så der er timer at hente, men spørgsmålet er bare, hvordan vi gør?

Som med alle ønskede forandringer, handler det om, at man først og fremmest skal prioritere forandringen. Vil du være bedre til badminton, skal du jo nok spille mere badminton osv. Det er hertil, jeg er kommet i min proces: Jeg vil prioritere kvantitetstid. Det handler ikke kun om tiden med mine nærmeste, men generelt skal der zappes mindre og fordybes og handles mere.

Hvad gør vi?

De fleste af os går til et utal af møder, der oftest resulterer i, at der aftales 3-4 møder mere, om de enkelte punkter, og sådan bliver både kvantitetstid og kvalitetstid umulig. Men skal det være sådan? Kunne man sætte fire timer af til et møde i stedet for den obligatoriske time, og så rent faktisk få udført noget på mødet, der desuden sparer tid senere på ugen / måneden?

Kan man droppe tv’et uden at droppe produceret underholdning. I stedet for at zappe sig frem til det ”pt mindst dårlige på sendefladen”, kunne man så via de mange tekniske muligheder sige: ”Nu vil jeg se den serie i fire timer”?

Kan man lave en kødsovs, der kan bruges til pasta mandag, chili con carne tirsdag og lasagne onsdag? Og henter det betydelig tid? Kan man sætte en time af til en telefonsamtale og finde ud af, hvordan det rent faktisk går den anden person?

Jeg kan ikke give dig svaret her, men jeg vil i hvert fald prøve at finde ud af det. Måske har du nogle erfaringer, som kan medføre mere kvantitetstid?

Afsluttende vil jeg lige give dig et citat fra folkesangen Thomas Kjellerup, der har lavet sangen ”En dag blandt venner”, som af en eller anden årsdag findes i nogle af mine hengemte hjerneceller. Jeg fandt teksten frem, da jeg mente, at den siger noget om kvantitetstid og ganske rigtigt:

“Har du haft en dag blandt venner,
Hvor I trak det samme læs?
Hvor I tog hinandens hænder,
Og sang til du blev hæs?
Fik du mærket lidt af varmen
Og brugt lidt sympati?
Det’ de dage, vi er sammen,
Som vi gemmer indeni.
Det’ de dage, vi er sammen,
Som vi gemmer indeni.”

Skriv en kommentar