Med TV-guden i skriftestolen

Jeg havde en underlig drøm. Nu bliver jeg efterhånden bange for, at det ikke er helt så urealistisk, som mange af mine andre drømme kan være. Men døm selv.

Jeg drømte, at en præst sad i en katolsk skriftestol. Altså sådan en boks, hvor to mennesker kan føre en samtale uden at kunne se hinanden tydeligt. Nå, men han sidder der, og den næste kunde i butikken er TV-guden. Det væsen der bestemmer, hvad der skal produceres og sendes i TV.

Væsenet starter med at sige: ”Tilgiv mig, for jeg har syndet!” Præsten beder væsenet om at uddybe, og det sker så:

TV-Djævelen på spil

”Jeg plejer cirka hvert andet år at starte en ny modetendens på sendefladen. Det har for eksempel været haveprogrammer,  madprogrammer, reality-tv, boligindretningsprogrammer, docusoaps osv. Men nu er jeg udgået for idéer, så jeg har ladet TV-Djævelen få frit spil. Han elsker jo at få mennesker til at være ligeglade og beskæftige sig med ting, der ikke giver dem noget som helst.

Han har fx sendt én af sine budbringere, som jeg kalder hr. X. Han går med bandana, farver sig brun og kan ikke tilføre verden noget, men alligevel forføres danskerne af ham. Hans største egenskab er, at han ingen egenskaber har, og især ungdommen har taget ham til sig. Det er synd og skam. Nu handler en række programmer for eksempel om, at han er på camping.

Men nu har han også sendt frk. X. Hun har været med i et program, som fandt sted på et hotel i Sydamerika, og hun har en særlig evne til at sige ting, der ingen mening giver. Og det har alle medieplatforme taget til sig.

Både hr og frk. X er ikke onde mennesker, men konsekvenserne af deres fyld i danskernes hjerner kan være forfærdelig. For de er ikke alene. De er en del af en bevægelse, der ønsker at fordumme os allesammen og få os til at miste fokus på det, der betyder noget.  Og det bliver kun værre og værre.

Der er for eksempel også TV, hvor man tager kendte og semi-kendte ind for at kloge i komplicerede situationer. De kendte ved intet om det, men det er mere interessant at vise deres mening, fordi de er kendte. Det kan også være, at én af de semi-kendte har en kat, og det skal da frem i den bedste sendetid. Måske kunne de en dag også finde på, at lade en bror til en semikendt sportsudøver danse i bedste sendetid. Og jeg ved, at det også kun bliver værre. For nu tror politikere for eksempel også, at de skal tale på samme måde, hvis de skal have nogen til at lytte. Og det er ikke godt i et land, hvor det er meningen, at folket skal styre. Så ender det med, at hele befolkningen er optaget af politikernes privatliv i stedet for deres politik. Men en sådan situation vil jo heldigvis være så langt ude, at ingen ville kunne forestille sig det.”

Redaktørernes argumenter

TV-guden var fortvivlet. Væsenet fortalte endvidere, at det havde prøvet at få TV-redaktørerne til at stoppe disse fejltagelser, men de svarede blot, at de jo blev nødt til at sende det, for det var jo det, som danskerne ville se. Derudover sagde TV-redaktørerne, at danskerne jo bare kunne slukke for deres TV, hvis de ikke var tilfredse.

Præsten forklarede, at han er ganske overbevist om, at der ikke havde været krav fra danskerne om at se hr eller frk X, hvis ikke TV havde pumpet dem som værende interessante, og at det var en dårlig undskyldning. Til argumentet om, at man bare kunne slukke sagde præsten, at det jo ikke er andet end en dårlig undskylding for at lave endnu dårligere TV. Når man har mulighed for at nå ud til mange mennesker, har man også mulighed for at gøre en stor forskel. Det overser man, når man lader hr. X og frk X få så meget plads og tid.

Er der en løsning?

Men det hjalp ikke på TV-gudens fortvivlelse. Han spurgte nemlig: ”Hvad vil du have, jeg skal gøre?”

Og præsten svarede:

”Sørg for, at der bliver lavet TV, der handler om at gøre en forskel. Der er hundredtusindevis af danskere, der brænder for noget, der kan inspirere andre og sprede godt humør hos andre. Der er en masse kloge mennesker, som har  noget vigtigt at fortælle, så danskerne kan lære af dem. Jeg er sikker på, at danskerne gerne vil blive inspireret af disse ildsjæle og kloge mennesker med noget på hjerte. Du behøver ikke at lave meningsfuldt TV hele tiden. Der er ikke noget i vejen med underholding og smil på læben, men jeg vil give dig ret i, at udviklingen er helt forkert. Tak fordi du bekendte dine synder, og kom så i gang med arbejdet”.

Jeg vågnede og tænkte, at det da være en vildt uvirkelig drøm. Men var det nu også det?

Kommentarer

Morten siger:
29. September, 2010 at 20:44

Kære Tommy!
Der ramte du virkelig en af mine største kæpheste:-)
Du har ubetinget fat i den lange ende! Vejen frem er at starte dit eget program på web-tv og “vente” til DR2 får øjnene op for talentet – bare se hvordan det gik Nikolaj Sonne/”So ein Ding”:-) DR2 vil tjene dig som en fornuftig platform til at erobre verdensherredømmet inden for oplysende, meningsfyldt og berigende tv (i modsætning til alt det fornedrende, meningsløse og fordummende snot, som jeg valgte at sige nej tak til for snart længe siden). Du og ønsket om drømmens realisering vil hermed være en fast bestanddel af min aftensbøn:-)

Skriv en kommentar