På job med livstømmermænd

Jeg ved ikke, om du har prøvet at være på arbejde med tømmermænd. Altså klassiske, rigtige fuldblodstømmermænd. Det har jeg prøvet flere gange, da jeg var yngre. Det er noget af det mest opslidende, jeg har prøvet – og vel også noget af det dummeste.

20 L hvidløgsmayo

Man skal udføre en opgave og vil det sådan set også, men kroppen skriger på, at man burde lave alt andet. En gang prøvede jeg endda at skulle lave tyve liters hvidløgsmayonaise dagen efter årtusindeskiftet. Den dag skreg kroppen meget højt, og det gjorde min chef vist også, selvom hun var lige så hårdt ramt. Vi kan godt blive enige om, at det skal man holde sig fra, og det har jeg gjort siden. Just say no.

Men vi kan faktisk også gå på arbejde med nogle helt andre tømmermænd, der i deres natur lige så godt kan forhindre os i at løse de opgaver, vi sætter os for. Dem kalder jeg livstømmermænd, og de er faktisk mere tabubelagte end almindelige tømmermænd.

Når vi møder ind om morgenen, er det en almen regel, at alle er klar på at løse dagens udfordringer. Vi er blevet ansat, fordi nogen med magt mener, at vi har kompetencerne og motivationen til det. Og det har vi sikkert også de fleste dage. Men på dage med livstømmermænd er det sværere.

Hvad er livstømmermænd?

Livstømmermænd er, når dit levede liv giver dig knubs, som ikke er hårde nok til, at du skal sygemeldes, men påvirker din mulighed for at udføre jobbet med den kvalitet, du ønsker. Det kan være, at katten er død, at bilen ikke kunne gå gennem syn, at datteren græd hele natten, at forholdet har udfordringer og 117 andre ting.

Tankerne og følelserne kan ikke abstrahere fra den situation, man er i. Man kan tænke, at man skal være åh-så-professionel, men det kan vi bare ikke være. Vi snerrer af andre, går i ekstrem forsvarsposition, tænker uberettigede negative tanker, og konflikter har bare generelt gode vilkår at vokse i. Konsekvensen er dårligere relationer til folk omkring os, opgaver der ikke løses, og så er det selvfølgelig ikke en dag, hvor vi kører jublende hjem fra jobbet.

Udfordringerne

Udfordringen er blandt andet, at livstømmermændene handler om noget, som arbejdspladsen og kollegerne ikke skal blande sig i, og derfor fortæller vi ikke nogen om vores kvaler. I nogle jobs skal man ydermere også udvise stort overskud over fx kunder, klienter, medlemmer, elever osv. Og dem rager det bestemt slet ikke, at du har livstømmermænd.

Så situationen kan være så ekstrem, at du skal vise et stort overskud, du ikke har, over for nogen du ikke kan involvere i din situation. De vil så reagere negativt over for dig, hvilket kun gør situationen værre.

Jeg har selv prøvet dette på egen krop og oplevet kolleger prøve det. Derudover får jeg ofte historier fra deltagere fra foredrag, der efterfølgende spørger mig, hvad jeg synes, de skal gøre. For det er jo ikke fordi, de ikke brænder for jobbet. Livstømmermændene gør det bare nærmest umuligt.

Fem pointer

Jeg har tænkt en del over det, og jeg har fem pointer, som jeg femover vil fortælle de, der spørger, men det kan jo være, at du gerne vil lytte med. Så her er de.

1)      Du har livstømmermænd, fordi dine følelser har holdt en fest. Vi er ikke robotter. Heller ikke, når vi tager et jakkesæt og slips på. Hvis hver dag bare var fuld af rationelle handlinger og ingen følelser, så kunne alle gå på arbejde uden livstømmermænd. Når det påvirker dig, at katten er død, så er det, fordi du havde positive følelser for den kat. Når det ærgrer dig, at kæresten er knotten, så skyldes det, at du elsker din kæreste. Livstømmermænd er uundgåelige for alle, der lever livet. Og derfor er du helt OK, når du har dem.

2)      Du må aldrig isolere dig med dine livstømmermænd. De har relevans for arbejdspladsen, for de forhindrer dig i at udføre dit arbejde. Hvis I har høj social kapital (dvs. en høj grad af tillid, retfærdighed og samarbejde), så vil der være gode muligheder for at tale med nogen om det. Du behøver ikke gøre dem til psykolog, men det kan hjælpe andre med at fylde på, hvor du halter med arbejdsindsatsen. Det kan sagtens holdes på et nogenlunde professionelt plan: Hvad er det, dine livstømmermænd forhindrer dig i at gøre, og hvem kan evt. gøre det i stedet?

3)      Gå selv forrest på dage, hvor du ikke har livstømmermænd. En kultur, hvor man taler med hinanden, kan hun opretholdes, hvis nogen gør det i praksis. Tal ikke ned til andre, der har det svært, men anerkend deres følelser og sig, at du klar til at hjælpe, hvis du kan.

4)      Glem heller ikke det modsatte af livstømmermænd. Nogle steder kan alle uformelle samtaler blive en konkurrence i, hvem der har det hårdest lige nu, og det kan nærmest blive kulturen. Men der er jo heller ikke noget galt med at dele livsglæderne, når den nye kat er ankommet, når guldklumpen har lavet sin første tegning, eller når du har læst en bog, som din kollega bare skal høre om.

5)      Få kureret dine livstømmermænd. Det kan være godt at involvere kolleger og ledelse i forhold til at kunne løse sine arbejdsopgaver, men det er aldrig deres ansvar at kurere dine livstømmermænd. Og det kan være lidt af en sovepude, hvis du får skabt en situation, hvor det er til at leve med. Men du skal ikke leve med dem over lang tid. Almindelige tømmermænd er væk på en dag, men livstømmermænd kan vare i flere år, hvis vi ikke gøre noget ved dem.

Hvis du selv har nogle bud på, hvad man bør gøre, så skriv dem endelig.

Bedste hilsner

Tommy

Skriv en kommentar