“René” – dommeren fra X-faktor

Husk at du kan hente en gratis version af “Ildsjælenes bog” her.

Jeg er lige kommet hjem fra en fabelagtig ferie i Toscana. Vi kørte derned og hjem i bil og de mange, mange timer bag rettet blev blandt andet brugt til at tænke. Der var især én sætning, som blev ved med at dukke op i mit hoved, og det var: ”Og så taler folk om, hvem ham René fra X-faktor nu er kæreste med”.

I sig selv giver sætningen ganske vist ikke mening, så jeg vil gerne sætte nogle flere ord på. Den blev sagt af Signe Møller. Hun er stifter, frontfigur, ildsjæl osv. for organisationen ”100 % til børnene”. Hun solgte sine ejendele (bl.a. lejlighed og bil) for at forbedre vilkårene for børn på lossepladser i Afrika. Du har måske set hende i nogle reklamer for Arbejdernes Landsbank.

Signe sagde sætningen til mig, da jeg holdt reception for ”ildsjælenes bog”. Jeg havde bedt hende komme og fortælle lidt om, hvorfor hun brænder for det, hun så tydeligt gør. Inden hendes oplæg talte vi lidt om løst og fast. Vi kom ind på, hvor svært det kan være at vende tilbage til Danmark efter at have oplevet den værste elendighed. Jeg har ikke selv prøvet det, men jeg har læst om det bl.a. i Merete Engells fremragende bog ”Sygeplejerske i verdens brændpunkter”.

Det viser sig, at udsendte fra fx ”Læger uden grænser” ofte har brug for at vænne sig til livet i Danmark, når de kommer tilbage. De har svært ved at tale med andre mennesker, der beklager sig over, at fladskærmen er for lille, at det kun bliver til én ferie i år, og at de ventede i for lang tid ved rutsjebanen i Tivoli.

Who the F… is Remee?

Den samme oplevelse har Signe, hver gang hun kommer tilbage. Hun har svært ved at forstå, hvorfor folk går op i problemer, som er ultrasmå og betydningsløse i forhold til de store og altoverskyggende problemer, hun oplever på lossepladserne.

Dermed ikke sagt, at hun er fordømmende og Merete Engell er fordømmende. De kan godt forstå, at folk forholder sig til den verden, de nu en gang lever i. Men det gør det svært for ildsjæle som Signe og Merete at tage del af disse bekymringer. Derfor føler de nogle gange behov for at isolere sig eller tale med andre, der har oplevet katastrofer og nød.

Tilbage til sætningen om “René”. Da jeg holdt receptionen var det kort tid efter X-faktor finalen 2010, og medierne havde skrevet om deltagerne, dommerne og alt omkring dem i flere måneder. Blandt andet blev der brugt mange overskrifter på, at Remee måske havde fået en kæreste. Det havde Signe også hørt, at nogle talte meget om, men da hun ikke har set det på TV eller læst aviserne, hørte hun det som om, at han hed René.

Jeg har flere gange tænkt på, at det er helt vildt, at der kan være én på min egen alder (i starten af 30’erne), som ikke ved, hvem han er. Men i bilen på vej på ferie og tilbage igen har jeg tænkt endnu mere på, hvorfor i alverden, jeg har fulgt så meget med i alle disse ligegyldige historier. Hvorfor ved jeg, at Remee er kæreste med én, der hedder Michala (som jeg ikke ved, hvem er)? Det er selvfølgelig vigtigt for Remee og hans nærmeste, hvem han er kæreste med. Men så holder det altså også der.

Du bliver, hvad du fokuserer på

Når man tager kørekort lærer man, at man ikke må se for meget på modkørende biler. Man kan nemlig få en ubevidst tendens til at dreje bilen hen imod dem, og så sker der en ulykke. Sådan tror jeg også, at det er med vores fokus. Vi drejer vores liv i retningen af det, vi har fokus på. Vi følger med i harmløs underholdning, men pludselig bruger vi timevis på at diskutere, om der nu også var bøvl med Tines øresnegl eller om programmet var bedre med Blackmann. Og det er ikke kun X-faktor, det her handler om. Og tænk på alt det, vi kunne have brugt vores tid og energi på.

Prøv at se på sendefladen på dansk TV og radio, indholdet i blade, magasiner, aviser og hjemmesider. Hvor meget af det handler om noget, som har en egentlig betydning for vores liv? Der er kun én grund til, at sendefladen ser ud, som den gør, og det er, at vi vil se alt dette. Men hvorfor vil vi det? Hvorfor ved flere, hvem Sidney Lee er frem for mennesker som Signe eller Merete Engell, der netop gør en forskel, der kan have betydning for en masse mennesker?

Bedre indhold frem for boykot

Jeg mener ikke, at det er et krav, at vi altid skal beskæftige os med livets skyggesider og verdens elendighed. Slet ikke. Signes indsats handler for mig heller ikke om skyggesiden, for hun gør jo noget ved det. Hun får en masse mennesker over på solskinssiden. Men der må være masser af måder, som de sikkert dygtige mennesker i underholdningsbranchen kan inspirere os på – udover programmer hvor folk skal stemmes hjem, optages i kendis-junglen, knalde for rullende kameraer eller deltage i intetsigende gættelege.

Man kunne selvfølgelig også boykotte alt tv og andre medier. Det giver bare ikke mening for mig. Jeg vil hellere påvirke indholdet. Jeg mener heller ikke, at alt skal være inspirerende og gøre en forskel. Der skal også være tid til at koble af og blive underholdt. Men de to ting kan kombineres. Det bliver de fx i programmet ”Den hemmelige millionær” eller programmet “Breakthrough”, som desværre kun bliver sendt i USA.

Flere af den slags ønskes herfra, tak.

Har du ikke hentet gratisversionen af “Ildsjælenes bog” endnu? Du kan stadig nå det ved at klikke her.

Kommentarer

Lotte Krabbe siger:
28. July, 2010 at 09:08

Hm…. det giver stof til eftertanke…. Hvorfor kender jeg en person som Sidney Lee og ikke de to nævnte kvinder i artiklen (jeg kender dem nu efter at have læst “Ildsjælenses bog”? For mig er Sidney Lee (uden at kende ham rigtigt) det mest overfladiske og ligegyldige menneske i Danmark. Og alligevel er han for mange interessant. Er det fordi, vi føler os bedre end ham – at vi føler os mere vigtige, når vi ser/hører ham? Får Signe og Merete derimod os andre til at føle os overfladiske og med en smule dårlig samvittighed?
Lad os høre meget mere om de personer, som gør en forskel for andre – stort som småt. Dels kan det inspirere os, dels trænger vi til at få flere positive input, i stedet for næsten udelukkende at høre om krig, elendighed, kriminalitet, ligegyldige fakta om de kendtes privatliv osv.
Jeg håber, medierne vil fortælle flere historier om alle de mange ildsjæle, som gør en verden til forskel. Godt, Tommy, at du tager emnet op. Jeg er helt enig – og alligevel er jeg én af dem, der engang imellem (omend sjældent) elsker at forarges over Sidney Lee.
Bedste tanker
Lotte Krabbe

Skriv en kommentar