Sådan får du mere troværdighed end en politiker

Valgtrommerne har lydt hele året, og snart lyder gonggongen. I den kommende tid vil du blive bestormet med mulige folketingskandidater, der vil overbevise dig om, at de skal modtage din tillid og dermed repræsentere dig og dine interesser i Folketinget.

Men der ligger et paradoks i, at netop politikere lever af tillid, for undersøgelser viser, at de er den mest utroværdige samfundsgruppe. Dog er det alligevel ikke så underligt. Faktisk er det helt naturligt. Der kan være mange forskellige årsager til det, men da jeg er klog på kommunikation (og dum på så mange andre områder), vil jeg holde mig til det.

Robert Cialdini har lavet verdens mest omfattende undersøgelse af, hvad der skaber indflydelse. Der er flere faktorer, men i denne forbindelse vil jeg hæfte mig ved én af dem; nemlig troværdighed, som vi jo hovedsageligt kan skabe gennem kommunikation.

Hvad skaber troværdighed?

Prøv at forestille dig, at du møder en person, der siger, at han altid har truffet perfekte beslutninger. Han har aldrig ændret mening, og det er ikke muligt for ham at begå fejl. Det er kun alle andre end ham, der kan gøre det. I øvrigt kan hans far tæve din far. Vil du blive venner med ham? Vil du have ham til kollega eller chef? Vil du købe noget af ham? Vil du ønske, at han skal repræsentere dig på et højere plan? Eller vil du tænke, at han ikke er i kontakt med virkeligheden og helst holde dig fra ham?

For de fleste vil sidstnævnte være tilfældet. Og det er jo lidt et problem, når der er blevet en politikerkultur, der siger, at man er ufejlbarlig, så vi kan slet ikke stemme på en kandidat, der har erklærede fejl.  Hvornår har du sidst hørt en politiker helt bevidst sige:

  • Jeg er blevet klogere.
  • Jeg tog fejl.
  • Jeg ved det ikke.
  • Dette område interesserer mig ganske enkelt ikke.

Robert Cialdinis undersøgelser viser, at det netop er det at være den første til at påpege ens mangler, der skaber troværdighed. For vi ved jo godt, at vi selv har mangler, så hvis en anden person ikke har det, er det ikke værdigt til, at vi kan tro på det. Altså ikke troværdigt.

Ovennævnte er ikke politiske meninger, men resultatet af omfattende undersøgelser. Det tragikomiske er, at vi i den kommende tid netop vil opleve det hele finde sted: At tusindevis af ambitiøse politikere vil vinde vores troværdighed ved at være utroværdige.

Også for ikke-politikere

Men nu er jo ikke lige sikkert, at du stiller op til Folketinget. Alligevel har du sandsynligvis brug for, at andre tager dine ord for gode varer, uanset om du er medarbejder, ledig, leder, frivillig, studerende osv.

Jeg kan derfor kun opfordre til, at du prøver det af, hvis du da ikke allerede har gjort det. Synes du fx ikke, det virkede troværdigt, da jeg i starten skrev, at jeg er dum på så mange andre områder end kommunikation?

Skriv en kommentar