Stress er et sundt tegn på en syg tilstand

Sætningen i overskriften bruger jeg ofte i et foredrag, og den kan af og til provokere nogle. Især de, der har haft stress. For der er da ikke noget sundt eller for den sags skyld sjovt over stress. Det ved jeg udmærket. Jeg har nemlig også prøve det, og i dag er 35.000 mennesker sygemeldte af stress, og 400.000 mere har tegn på alvorlig stress i dag. Og i morgen. Og i overmorgen.

Signalerne

Stress er jo lavet til at få os op i gear, men kun for en kort periode. Når vi fortsætter i det gear, begynder kroppen at råbe højere og højere for at få os til at reagere. Signalerne kan starte i det små med svedige håndflader, men derefter bliver det værre: hukommelsesbesvær, søvnbesvær, fordøjelsesbesvær, besvær med vejrtrækningen og hjerteflimmer. Det bliver værre, hvis vi ikke lytter.

Og hvis vi slet ikke lytter falder vi om, og familien kan invitere til begravelse. Så alvorlige kræfter taler vi om. Så hvis der slet ikke var nogle signaler, ville vi ikke have noget at lytte til og bare falde døde om. Derfor handler det om at lytte. Hvad prøver kroppen at fortælle os? Og den kan hverken bruge ironi, sarkasme eller humor, så man skal tage alle signaler alvorligt.

En røgalarm

Det er derfor et ganske fornuftigt alarmsystem. Ganske som røgalarmen skal fortælle os, at der er brand, hvis vi vil undgå at omkomme, så fortæller kroppen os, at den er gal.

Dog handler ikke om, at der bare skal slukkes for røgalarmen. Det er det, mennesker og virksomheder gør, hvis de tror, at den enkeltes stressproblem bare skal løses gennem afslapning, genopladning og samtaler. Det skal der også til.

Ildebranden skal slukkes

Men selvom røgalarmen er slukket, brænder det altså stadig. Så det er tilstanden / årsagen, der er syg. Det kan være faktorer, vi selv kan gøre noget ved, eller noget som virksomheden skal gøre noget ved. Mange ildsjæle presser jo sig selv til at gøre den forskel, de sætter sig for, så de skal fx lære at genoplade jævnligt og sige nej.

Der er selvfølgelig også steder, hvor presset er så stort, at sygemeldinger er en naturlig konsekvens, og den enkelte ikke er herre over at forbedre den tilstand, der skaber stress. Det kan dels være på grund af for stor arbejdsbyrde, og her er problemet ofte forstærket af, at den leder, der burde ændre tilstanden, også har stress og hverken lytter sin egen eller medarbejdernes røgalarm.

Lyt. Nu.

Så hvis vi lærer at lytte til røgalarmen og forstå, at den er vores ven (og ikke et svaghedstegn), så kan vi også handle derefter og gøre noget ved ildebranden, før den får bugt med os.

Så lyt og tal om det. Så kan der nemlig også gøres noget ved det. Livet er for skønt til at lade være.

 

Kommentarer

Steffen siger:
9. September, 2014 at 15:14

Stress kan have overtaget ens liv i en sådan grad man ikke længere selv magter at ændre situationen, alt imens denne til stadighed forværres. Selvfølgelig har røgalarmen både hylet og skreget, men den overdøves let af resultatorienterede forventninger om performance i effektiviseringens tegn. Individet er kun et værktøj i for at opnå et givent mål. Værktøj udskiftes som bekendt efter behov. ;-/

Skriv en kommentar