Vær flov over dine mål

For de fleste er det nødvendigt at have et eller flere mål. Det kan både være professionelle, frivillige og private mål, og de gør os godt. Et mål kan sættes i system, så man kan finde den retning, man skal gå – skridt for skridt. Med andre ord, så famler vi ikke i blinde, når vi har et mål.

Men et mål kræver altid motivation, og her begynder vi ofte at halte i stedet for at fortsætte trin for trin. Det kan fx være motivationen til at tabe vægt, stoppe med at ryge, tjene den første million, lave mere velgørenhedsarbejde osv. Den svære motivation har forståeligt nok skabt en milliardindustri, som jeg før har skrevet et blogindlæg om. Jeg ser ikke noget problem med denne industri, for ellers var jeg jo ikke selv en del af den.

Jante-mål

Men der et tydeligt problem i, at vi sætter de forkerte mål. Det kan der være flere årsager til, men i denne forbindelse handler det om, at vi er bange for andres reaktion, og derfor ikke tør kaste os over det mål, som vi egentligt drømmer om.

Vi tør ikke sige til nogen, at vi gerne vil være den bedste indenfor vores felt, at vi drømmer om at bo i Brasilien eller redde løse hunde i Athen. For hvem tror vi, vi er? Derfor siger vi i stedet, at vi gerne vil være bedre end for fem år siden, at vi gerne vil bo i Malmø eller åbne en kennel, når vi skal pensioneres.

Konsekvensen bliver, at vi ikke engang når Jante-målene, for det er jo ikke dem, der egentligt motiverer os. Det var de store drømme, som vi lige så stiller glemmer.

Flovheds-testen

En god indikator for, om du har fat i et rigtigt mål, er flovheden over at skulle sige det til andre. Prøv at forestille dig at sige dit mål eller din drøm til en god ven. Rødme, ryster eller sveder du? Har du det som om, du har slået en stor bøvs? Så har du måske fat i noget af det rigtige.

At være flov betyder at føle sig socialt forkert. Vi er bange for at tabe ære og ansigt. Men som alle former for frygt er den irrationel, selvom den er ganske virkelig. Nogle får lyst til at flygte, og faktisk er der andre, der besvimer, når flovheden bliver for stor. 

Men selvom flovhed handler om andre menneskers dom, så bunder den i os selv. Den opstår, fordi vi tvivler på egne evner og tænker: ”Den drøm er jo langt væk, så den kan jo nok ikke lade sig gøre alligevel”. Selvfølgelig er drømmen langt væk – ellers var det jo ikke en drøm!

De mange ildsjæle, jeg har talt med, har selvfølgelig også haft mål og følt flovhed, men forskellen fra dem og os andre er, at de bød flovheden velkommen og troede på deres evner. Og der er i hvert fald ingen af dem, der havde opnået resultaterne, hvis de havde gemt sig i deres egen flovhed.

For det viser sig heldigvis, at når man først melder sine mål og drømme ud, er der ingen der griner. Det viser sig som regel, at de i stedet hjælper én med at nå målene, hvilket de naturligvis aldrig havde gjort, hvis de ikke havde hørt om drømmen.

Fra flov til flow

Den amerikanske coach, Mel Robbins, siger i et interview med ”Succes”-udgiveren Darren Hardy, at man netop skal omfavne flovheden, og så skal man reagere på den hurtigst muligt. Får man en idé eller en lyst til et mål eller en drøm, så skal man reagere inden for de første fem sekunder, ellers vil den forsvinde.

Med ”reagere” mener hun, at man skal beslutte sig for, hvad man så gør ved det. Skriver man den ned? Tænker over næste skridt? Udvikler den? Herefter handler det om at melde målet ud til tre mennesker, for så finder man ud af, at der ikke er noget at være flov over, og så kan man gå i gang med netop at nå sine rigtige mål.

Hun mener i øvrigt også, at man skal finde den helt egoistiske årsag til drømmen. Hvis hun fx taler med en kvinde, der siger, at hun taber sig, fordi hun gerne vil være mere sund, godtager hun ikke begrundelsen. For hun ved, at den ikke er egoistisk nok. Og er den ikke det, vil motivationen ikke være stærk nok til at nå målet.

Men hvis kvinden i stedet siger, at hun gerne vil tage sig 20 kilo, fordi hun føler sig så hæmmet over sin vægt, at det går udover samlivet med manden, sker der noget. Nu har hun et egoistisk mål om flere ture i høet, og det giver mere motivation end en generelt bedre sundhedstilstand. Dette sagde hun dog ikke i første omgang, fordi hun var flov over det.

At stå i vejen for sig selv

Flovheden et eksempel blandt flere, der viser, at vi ofte står i vejen for os selv. Men i stedet for at indse det, finder vi i stedet undskyldninger for, hvad andre har gjort eller bør gøre, for at vi kan opnå vores mål i livet.

Derfor kan jeg kun opfordre dig til i stedet at bane vejen for dig selv, og det kan fx gøres ved at være flov over dine mål, men få dem meldt ud alligevel. ”Risikoen” er, at du når dine mål.

Skriv en kommentar