Ville du købe kniven?

For et stykke tid siden var en person fra mit netværk ude som konsulent i en virksomhed, hvor han skulle arbejde i små to måneder. For lethedens skyld kalder jeg ham Peter.

Virksomheden havde to afdelinger. En på i stueetagen og en på første sal. Der var ca. tyve medarbejdere i hver afdeling. Virksomhedens køkken lå på første sal. Hver onsdag holdt begge afdelinger et morgenmøde hver for sig. Til morgenmødet var der rundstykker til alle.

Kampen om kniven

Men der var et problem. Hele virksomheden havde kun én brødkniv, som havde sin plads på førstesalen. Det vil sige, at de tyve medarbejdere på stueetagen enten skulle snige sig op i køkkenet og smugle brødkniven ned eller pænt vente til alle på førstesalen havde skåret deres rundstykke over.

Samtlige møder startede med irritation over knivsituationen. Det blev altid lidt akavet, at folk kom for sent i gang med at spise deres rundstykke, for det var jo netop her, man skulle tale, og så skulle der jo også sendes smør og pålæg rundt. Så de fleste blev som regel først færdige, når mødet alligevel var slut, og mødet led også under situationen.

Frustrationen

Peter gjorde ikke noget i de to måneder, han var der. Men han lyttede meget til medarbejdernes frustration over, hvorfor ledelsen ikke købte en kniv. Men det var alligevel ikke et problem, som nogle ville konfrontere lederen med. Og efter hver møde og de sædvanlige frustrationer var der jo en arbejdsdage, der ventede, så problemet blev begravet til næste uge, hvor de gik op for alle, at der stadig ikke var to knive.

Da Peter stoppede, gav han afdelingen en brødkniv med en fin rød sløjfe omkring. Der opstod stor jubel. Kniven blev omhyggeligt gemt i et skab, så afdelingen fra første sal ikke kom og stjal den en dag.

Dilemmaet

Det er måske en bagatel, men for mig er det et interessant dilemma: Ville du købe kniven? Det er jo ikke medarbejderens opgave at købe inventar, men hvis de havde samlet ind, var det måske en flad femmer, hver medarbejder skulle give, for at problemet blev løst. Er det dårlig ledelse? Medarbejdere, der ikke brænder for jobbet? Ville du hellere starte et møde hver uge med frustration og så holde fast i princippet om, at arbejdspladsen skal betale kniven?

Eller hvad tænker du?

Skriv en kommentar